søndag den 8. marts 2009

Rheingau

Anna-Maria Mucke
Rheingauer Weinkönigin
Hvilket år vides ikke for nærværende

Schloss Johannisberg
Rheingau


Rheingau

“Du godeste! Det er jo Schloss Vollrads!”
Rigmanden Peter Wimsey (romanfigur af Dorothy L. Sayers) i en situation, hvor han blindt smager et glas hvidvin.
Og det er præcist sådan en oplevelse man får ved at smage en førsteklasses prædikatsvin fra Rheingau.

Hugh Johnson:
”Rheingaus vine er, når de er bedst, de mest fornemme i Tyskland. De kan forene Rieslings blomsterduft med en større og mere gylden, dyb bouquet end en Mosel. I karakter er de mere pågående, mere maskuline. Blød og charmerende er ukendte ord her i Rheingau.”
Det er meget præcist udtrykt af Johnson. Jeg kunne ikke være mere enig.

Rheingau er det smukkeste, gamle vinland. Masser af vinmarker, berømte slotte, Johannisberg, Vollrads, Rheinhartshausen og Kloster Eberbach. Den storslåede Rhin, mindesmærker, berømte vinproducenter og lige så berømte vinmarker. Efter midt 90’erne er distriktet igen på toppen.
Under et besøg i Rheingau boede fruen og jeg i den lille vinlandsby Oestrich. Det var en herlig uge. Blandt meget andet besøgte vi også top-producenten Querbach henne i byen. Her købte vi en stribe spätlese fra topmarken Lenchen. Superkvalitet.
Vinproducenten havde travl med en anden kunde, da vi ankom. Vi fik besked på bare at smage de udstillede vine, der stod optrukket på et langt bord. Der var 24. Jeg selv nåede at smage 22. Bare en ganske lille bitte mundfuld af hver. Det er til dato den mest utrolige smagning, jeg endnu har oplevet. Der var Riesling på alle mulige stadier, sødmegrader, aldersmæssigt, prædikatsmæssigt, udviklingsmæssigt etc., etc. På trods af diversiteten havde de et klart fællespræg. - Altså Riesling, ikke sandt? Det er bare dejligt!

- Tag ned og oplev pragtfulde Rheingau!


Verner






Ingen kommentarer:

Send en kommentar