En lille pige jeg kender går Lucia-brud. Hun er da sød ikke? |
Mens
jeg sidder her ved computeren og skriver, tænker jeg på at drikke mig et glas vin,
næsten altid dejligt, ikk’? Blot rolig nu, der kommer et glas på bordet ved
spisetid, som sædvanlig. Så alt er helt Ok, hvis ikke lige det forholder sig
sådan, at man jo ikke kan drikke hele tiden. Så derfor gælder det om at indtage
lidt mindre, men bedre. Heri er heller intet nyt.
Går man til blade og aviser i denne tid, er de ikke alene
fyldt med anvisning på, hvad vi skal drikke til julemaden, hvilken vin, der er
bedst etc., men også annoncer og reklamer med temaet ”Årets Julevin”. Sikke da
noget vrøvl. Der findes naturligvis ikke nogen julevin, højst er nogle vine
bedre end andre til den danske julemad. Alle disse anvisninger er trættende,
men måske hjælper de nogle, som er usikre på sagen. Så læs det endelig, og husk
at købe et par flasker, nu hvor der er tilbud.
Imedens kan vi glæde os over alle juletraditionerne, som
veksler fra familie til familie. Jeg selv har overværet flere Lucia-optog igen
i år, som optakt til julen, og ungerne var så søde. I har naturligvis egne
traditioner i jeres familie, ikke sandt?
Til julemaden? |
Oven i alt dette kommer allerede nu før jul tilbud på
champagne mht. konsumering nytårsaften. Vi skulle jo gerne drikke champagne
nytårsaften. Her kan man trøste sig med en del tilbud på Champagne NV (Non-vintage;
ikke-årgangschampagne). De fleste champagnefirmaer har deres NV på tilbud,
foruden deres ekstremt dyre stjerne mærker. Champagne kan være en meget stor vin.
Er man på et tidspunkt på ferie i Paris, er det en
stor oplevelse at tage TGV’en (højhastighedstog) til Reims og besøge et af de
store gamle champagnehuse f.eks. Ruinart med de særligt fantastiske kældre.
Drik mere Champagne!
To billeder af Ruinarts fantastiske Crayere (kældre) |
- OG GODT NYTÅR
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar