I
vort hjem har Calvados i mange år haft en solid plads. Mange flasker er i
årenes løb blevet konsumeret. Herlig drik, hvis man altså har skaffet en god en
af slagsen.
Og
det er netop sagen her. En mesterlig Calva, klassisk; skoleeksempel på hvordan
Calva bør være.
Calvados
Berneroy – VSOP – AOC
Æblebrændevin
Farven
er som mørk guld. Duft med æble, vanille og krydderier. Smag med masser af
æble, et strejf af fad.
Duften
er fremtrædende, forbavsende lig en række andre franske eau de vie.
Det
er luksus spiritus, meget anvendelig i det franske køkken, til utallige retter,
til kaffen eller blot et godt glas i utide. Til meditation.
Mont-Saint-Michel |
Calvados
produceres først og fremmest i Normandiet, den eneste franske provins vi endnu
ikke har nået at se, men også lige syd for, i Bretagne. Under et ophold på
nordkysten af Bretagne stoppede vi en af dagene foran et landbrug, på vej
tilbage til vort hotel fra en udflugt til Mont-Saint-Michel. På landbruget var et
destilleri og udsalg af de herlige sager. Det er naturligvis sin sag, at
smage på Calva, når man er i bil, men man må jo begrænse sig. Men ellers fandtes der en del forskellige Calvaer, fælles for dem var den uforlignelige smag
af æblebrændevin. Guf. Her, på nordkysten af Bretagne, er køkkenet præget af fisk
og skaldyr, men også af pandekager. Franske crêpes, forstås!
Er
der noget, der nærmest trygler om ledsagelse af et glas Calva, så er det altså franske
crêpes.
Franske crêpes, her sandsynligvis som Crêpes Suzette |
Franske
crêpes
Beregnet
til 4-6 portioner (ca. 2 til hver)
Ca.
8 spsk. smør
1½
dl koldt vand
½
dl sødmælk
2
æg plus 2 blommer
ca.
200 g mel
1
spsk. sukker
1
tsk. friskrevet citronskal
¼
tsk. salt
OBS!
Vand kan erstattes af sødmælk, hvis det ønskes. Æggene må meget gerne være
landæg fra fritgående høns!
Smelt
2 spsk. smør og bland vand, mælk, æg, mel, sukker, citronskal og salt, pisk det
hele sammen, til du har en masse som en tynd creme. Lad dejen hvile lidt, før
du bager pandekagerne. Denne opskrift skulle give mindst 12 pandekager.
Er
dejen lidt for tyk, tilsættes et pænt skvæt Cognac, Armagnac eller Calvados indtil
konsistensen er OK.
Du
bager pandekagerne i smør på en mellemstor pande ved middel varme; når smørret er nøddebrunt,
hælder du dejen på den varme pande og lader denne fordele sig jævnt over hele
pandens overflade. Der må ikke være mere dej end det, der med det samme fæstner
sig ved panden. Lad pandekagerne bage, indtil der danner sig en brun bræmme
langs kanten. Vend dem med en palet og steg den anden side i ca. 1 minut.
Pandekagen tages af, der tilsættes lidt smør på panden og ellers på samme måde
som den første. - Og så fremdeles til alle er bagte.
Til
disse herlige crêpes kan man drikke sort kaffe og Calvados!
Her ses frugterne i en Abildgård; - råstof til Calvados! |
Verner
Addendum
Enhver kan jo sige sig selv, at Calvados intet har med vin at gøre! Men det var det bedste sted at anbringe dette opus. Imedens jeg så skriver dette, glider et glas LBV; Late bottled vintage over min drøbel. Det er Portvin, årgangsvin, denne en 2009, og den er ret så god. Så minder det da lidt om vin, ikke?
Addendum
Enhver kan jo sige sig selv, at Calvados intet har med vin at gøre! Men det var det bedste sted at anbringe dette opus. Imedens jeg så skriver dette, glider et glas LBV; Late bottled vintage over min drøbel. Det er Portvin, årgangsvin, denne en 2009, og den er ret så god. Så minder det da lidt om vin, ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar