Det er ikke
en personlig anmeldelse, der her fremkommer. Det er nogle få
bemærkninger til lørdagens vinanmeldelser i et herværende større
dagblad; Politiken.
Jeg læser
altid Politikens vinanmeldelser, fordi dette dagblad råder over to
kapaciteter på vinområdet. De skiftes til at anmelde.
Deres
vinanmeldelser er ren forbruger orientering.
I dag var
det Henrik Steen Andersen – en rigtig god vinanmelder og særdeles
velformuleret!
I
indledningen til anmeldelserne beskæftiger Henrik Steen Andersen sig
med tysk vin, og skriver som så:
Henrik Steen Andersen:
”Det vil
nok være læserne bekendt, at jeg holder meget af tysk vin, især
Riesling. I snart sagt alle typer vin på denne drue fra tyskland
finder man en finesse, lethed og friskhed, som er svær at matche i
andre vindistrikter. Altså forudsat at vinen er god.
Det kan
synes at være en banal konstatering, men faktisk laves der meget
yderst forglemmelig tysk vin – vi ser det bare ikke så tit i
vintesten. Og generelt er kvaliteten i Tyskland over de sidste 10-20
år steget. Mosel frembringer som hovedregel alkoholsvage elegante
vine med lidt eller en del restsødme – og så nøglen til
balancen: syre. Spændingen mellem sødme og syre – ligesom en
perfekt modnet frugt – giver et balanceret udtryk.”
Det er så
rigtigt og så krystalklart udtrykt. Det er lige efter min
overbevisning, også iflg. mine egne skriblerier på denne blok, og et
par andre steder, er Henrik Steen Andersens analyse glasklar – og
elegant formuleret.
Tysk vin –
Riesling – er bare alle tiders!
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar