lørdag den 28. november 2009

Chablis, når det er godt!
Produktet vin har været kendt i årtusinder, der er intet nyt at komme efter. Det vi drikker, det vi søger, når vi indtager vin er ikke Grand Cru, Premier Cru, etc., det er blot et ganske almindeligt og tilfredsstillende glas vin til vores mad. Ganske enkelt ikke?
Der har aldrig været så mange og så gode vine tilgængelig for forbrugeren, som i de senere år. Hylderne bugner i alle supermarkeder. Kvaliteten har heller aldrig været højere. Så alt ser jo lovende ud. Bare det at besøge gamle venner, og drikke en første klasses vin til den herlige middag, er en fuldt naturlig ting, som havde det aldrig været anderledes. Men vinfremstilling er gået meget frem, dårlige og ringe vine er i dag erstattet af gode, sunde og velsmagende vine. Så vi kan sagtens være glade. Det er vi da også, skulle jeg mene.
Det er ikke fordi alt bare er rosenrødt, at ingen problemer stikker hovedet frem. Au Contraire. Klodens tiltagende opvarmning bringer mange problemer med sig vedr. vindyrkning, men har også positiv afsmitning. Svindel findes mange steder, men bliver for det meste opdaget. I Bordeaux fik man afværget gennemføringen af en større vej gennem kommunen Margaux. Margaux! De lokale politikere mangler en bestemt legemsdel mellem ørerne! Nøjagtig det samme i Coonawarra i Australien, på den berømte strækning Terra Rosa, der producerer det bedste vin Down Under. Det siger ikke så lidt! Vi håber, at de også dér får afværget faren!
Meget ændrer sig i disse år. Vin er noget andet i dag, end da jeg var ung. Vi må sætte vor lid til, at den omgivende verden får foretaget sig de nødvendige ændringer, så man (vi) stadig fremover har mulighed for at drikke et rigtig godt glas vin til vores mad, eller når vi ønsker det, og kan nyde dette glas og tilværelsen i det hele taget.


Verner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar