Riesling; Tysk Riesling!

Jeg kunne, for den sags skyld, også have kaldt dette lille indlæg for Olaf!

Ved Stranden

I vinbaren

Vel ankommet til den arbejdsfrie tilværelse, er det blandt andet en fornøjelse at slentre en tur gennem det gamle København. Som det altid har været en fornøjelse på rejser, at slentre rundt i bymidten af gamle europæiske byer.  Herligt, når man har god tid til turen, at se på menneskelivet, eller at falde i snak med en vildt fremmed om alt og ingenting. Som den dag i det tidlige forår, hvor jeg kom forbi Vinhandel og -bar Ved Stranden - sådan lige overfor Borgen. Efter at have kapret et uforskammet godt glas Grüner Veltliner (østrigsk signaturdrue), og sat mig udenfor ved et af de små borde, kom jeg i snak med Olaf. Nordmanden Olaf. Hvad han mere hedder, må snart sagt guderne vide. Han var i København for at søge en stilling i Udenrigsministeriet, som redaktør af et eller andet blad ell. lign. Meget hyggelig fyr. Måske fik han efterfølgende jobbet, i så fald ville han flytte til byen. Lang, hyggelig samtale om tilværelsens tilskikkelser. Olaf drak Riesling. Tysk Riesling!

Det gjorde jeg så også selv i dag, da min vej atter faldt forbi Ved Stranden. Næh, denne gang traf jeg desværre ikke Olaf. Pokkers også! Men så måtte jeg selv drikke et glas Riesling ude i solen. Det blev et glas Riesling fra Rheingau; Lorch. Fra producenten Weingut Graf von Kanitz. Særdeles fin balance mellem mineralitet, frugtsyre og alkohol, plus et lille strejf restsødme. Som tysk Riesling kan og bør være. Eksemplarisk og meget, meget velsmagende. En sand fornøjelse var det.

Den unge mand i vinbaren gjorde gældende, at skulle man drikke Riesling, måtte det bestemt være tysk Riesling!

- Han er lige en gut efter mit hjerte!

Verner