Chablis i september

Og vejret?

I begyndelsen var Chablis (lettere omskrevet citat). Og Chablis ligger der endnu. Engang sammenhængende med Bourgogne, nu adskilt, men rent vinmæssigt og mentalt er det stadig en Bourgogne, ikk’? Jo da.

Chablis produceres på druen Chardonnay, ligesom de hvide bourgogner. Her er det så, at Chablis adskiller sig fra fællerne lidt længere sydpå i selve Bourgogne, først og fremmest ved den kendsgerning, at de bedre Chablis’er, premier cru og grand cru vokser på en utrolig fattig jordbund fyldt med Kimmeridge- og Portland kalk, de lærde strides om, hvad der er bedst. Der hvor jeg fik min børnelærdom ind, ikke med mælk, men med Chablis, var der i hvert fald ikke tvivl om, at jordbund præget af Kimmeridge kalk var sagen. Jeg tror ikke selv på, at det skulle have ændret sig væsentligt. Det er denne jordbund, der giver Chablis sin specielle karakter; hård, men ikke ubehagelig, minder om mineraler og sten, og samtidig om hø.

Der findes fire appellationer: Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru. De to sidstnævnte er de bedste og mest interessante. Under en mini-smagning for nylig i Chablis by, hos et lille ukendt vinfirma, var forskellen i hvert fald evident på de fire appellationer. Selv en blind og døv kunne kende forskel, også ifølge min ikke vinkyndige ledsager. Det kunne man netop.

Klart nok.

Det var formiddag og regnen væltede ned udenfor, sikken et vejr. Lige da vi ankom til det lille bycentrum, sås de berømte grand cru marker, der ligger lige uden for byen situeret i et amfiteater; en gigantisk skål, der rummer de syv berømte marker: Preuses, Bougros, Vaudesir, Grenouilles, Valmur, Les Clos og Blanchot.

Det er toppen professor! 

Mange anser Le Clos og Vaudésir for de bedste, men selv har jeg smagt en Chateau Grenouilles, der var sensationel, og som man ikke kan tro skulle kunne overgås. Chateauet var et ussel skur nede i marken. Angivelsen chateau har man købt sig til.

Undervejs i det nordlige Bourgogne (turen foregik på cykel), ved middage på skiftende hoteller, lykkedes det at drikke seks flasker premier cru Chablis, foruden at teste to stk. til, plus to grand cru’er. Det er fint for otte dage, synes jeg. Rigtig meget tilfredsstillende.

Chablis by

Verner

The Sticky Chardonnay

The Sticky Chardonnay 2008 Adelaide Hills / McLaren Vale

Domænet er måske det fineste i McLaren Vale, valgt som det bedste område i Australien. Chester Osborn (f. 1962) er vinmager og 4. generation på vingården. Vinstokkene er upodede, og hverken kunstgødning eller insektgift bruges. Chester ønsker lavt udbytte, så kunstvanding undgås så vidt muligt. På nogle skråninger nær havet er der morgentåge, og det skaber den særlige fugtige luft, som fremmer ”ædel råddenskab”, botrytis, en lille skimmelsvamp (Botrytis cinerea) udtørrer vandet i druerne og efterlader rosinlignede druer, der opnår en enorm koncentration og aroma, som i tysk Trockenbeerenauslese. Druerne plukkes måneder efter de andre Chardonnay druer, ofte april eller maj (vi er på den sydlige halvkugle) og mosten er så koncentreret sød, at gæringen går i stå, mens vinen har fornem, stor sødme (150 g/l) og fornem syre.

winemaker's notes:

“The nose is packed with rich flavors of marmalade, kumquat, ripe peach and orange butter. The palate is unctuous with the kumquat character pushing through the layers of yellow peach, butterscotch and a hint of green apple. The finish has a touch of lemon acidity with a lingering orange rind character.”

- Sikken han dog kan!

Verner’s notes:

Overdådig rig duft, fersken, orange og fin lille syre. En superb ædelsød vin. Servér den kold som aperitif til små stykker frisk ristet toast med Foie Gras og som ledsager til en blåskimmelost med friske figner, eller som ledsager til en klassisk Tarte Tatin.

Man møder ved sjældne lejligheder en sådan senthøstet Chardonnay i Tyskland, men jeg har aldrig før syntes, at jeg skulle smage sådan én. En sød, senthøstet vin bør være lavet på enten Chenin Blanc (Loire), Sémillon (Sauternes) eller Riesling (tyske vindistrikter), ikke? Men det kan dårligt være mere forkert. Efter at have smagt ovennævnte eksemplar (som var en gave fra min svigerdatter) er selv jeg overbevist.

Verner

ABC-vine

Vina la Rosa – La Capitana

Chardonnay 2008

I lang tid gik jeg forbi reolen i Super Best, reolen med vine fra Vina la Rosa (Chile). Ingen købte vinene, ingen afsætning af de chilenske vine af høj klasse. Måske prisen? Selv om de var på tilbud.
Nåh men pyt. Jeg købte et par stykker, chardonnay ganske vist og så i disse tider, hvor det drejer sig om ABC-vine. Jeg spurgte en professionel vinmand, om han havde hørt definitionen. Det havde han ikke. Men altså, ABC-vine; anything but Chardonnay! Fordi utallige producenter i dag laver Chardonnay-vine, og alt bliver uniformt og uendeligt kedeligt!
Men denne Chardonnay viste sig at være sagen. Producenten mener, at den besidder storslåede tropiske aromaer, sprød smag af mineraler, vanilla og grapefrugt. Den skal serveres til (her skriver de en lang, lang liste) og skal opbevares horisontalt, mørkt og køligt. Hele beskrivelsen passer, lige på en prik. Det er ellers sjældent, thi enhver købmand roser egne varer.
Vi drak en flaske til fisk på orange-Fennikel, opskriften kan læses i denne uges nummer af Femina, eller hvis man abonnerer på denne blog og udbeder sig opskriften. Det var lækkert, det var vinen sandelig også.
Klar gylden farve, med et strejf af grønt, elegant duftende, og en smag af sydamerikanske frugter, som guave og mango. Meget eksotisk faktisk. Mest mindede den om en rigtig god Meursault, hvid Bourgogne i særklasse, som også har smag af tropiske frugter. Men alligevel anderledes og sig selv, hvis man kan sige det på den måde?
At vi bagefter spiste indbagte æbler med iskold flødeskum, er en ganske anden sag, som slet ikke kommer det her ved, vel?

Verner

Beringer Winery

Beringers vinkældre,

The Rhine House

- og udsigt over nogle af firmaets marker i Napa!

Beringer
Det berømte vinfirma fra Napa Valley grundlagt af tyske indvandrere, som også byggede et hus, ligesom det derhjemme - ved Rhinen. Vi stopper her, for det kunne ellers blive kolossalt omfattende med en skildring af familiens historie, Napa Valley og firmaets store besiddelser mv.


Beringer Appellation Collection
Chardonnay

Beringer Napa Valley Chardonnay betegnes af Beringers vinmagere, som deres "housestyle"-hvidvin, dvs. denne vin udtrykker den stil, som man ønsker, at alle Beringer-hvidvine skal have. Vinen er en klassisk Chardonnay fra Napa Valley. Druerne stammer fra Beringers egne vinmarker nær Yountville i den sydlige del af Napa Valley (hvor der er køligst, naturligvis). Vinen er blevet gæret på franske egetræsfade i 9 måneder med efterfølgende 6 måneders lagring på flaske. Resultatet er en vin med duft- og smagsnuancer af sprøde æbler, citrus og tropiske frugter sammen med søde vaniljenoter. Indbegrebet af Napa Valley Chardonnay.

Det er trods alt lige sagen, i en tid hvor hvidvin helst skal være ABC-vine, dvs. anything but Chardonnay. Og hvorfor nu lige det? I denne verden hvor der dyrkes så meget vin, prøver alle producenter, at dyrke noget, de helt sikkert kan sælge. Og Chardonnay må jo kunne sælges, ikke?
Men det bliver gabende kedsommeligt med al den Chardonnay, som regel af for ringe kvalitet. Det kommer sjældent til at ligne forbilledet fra Bourgogne. Men her med denne herlige (ovennævnte) vin fra Beringer, lykkes det til fulde. Skulle jeg smage den blindt, ville jeg gætte på Bourgogne eller Chablis. Det er en herlig sag og pt. på et attraktivt tilbud i Superbest. Billig bliver sådan en jo aldrig, men tilbud er der altså, og så det er med at komme ud af starthullerne!

Verner