Den berømte vins smukke etiket |
Chateau
Latour, Pauillac er for mange vindrikkere den ultimative drøm om et møde med den
endegyldige top indenfor vinverdenen. Det er vanskeligt at sige, om det skulle
være rigtigt. Personlig har jeg selv en drøm om engang at smage dette
underværk, som vinen har ry for at være. Af dette følger, at jeg ikke har
nået målet endnu. Heldigvis har jeg smagt et par andre 1. cru’er. Et par. Der
er kun lige fem slotte! Det var en fantastisk oplevelse, som den slags topvine altid vil
være. Eller næsten. Det vanskelige ved projektet er prisen, som i disse år når
det helt urimelige, efter at mange nyrige kinesere vil drikke disse vine, og
åbenbart har råd til at betale en hvilken som helst pris. Og gør det.
Eksorbitant kan man roligt kalde prisen på 1. cru Bordeaux. For disse
underværker er klassiske vine; et skoleksempel på den komplette vin. Når man
lige præcis ikke har smagt dette slot endnu, hvorfor så omtale den her? Det kommer
sig af en nyligt overstået auktion over én flaske fra slottet. 175.000 kr. for én eneste. Sensationelt, ikke? Derfor.
175.000 kr. - for en babe fra 1945 |
Hammerslaget
faldt på 175.000 kroner, da Bruun Rasmussen søndag aften (09.12.2012) satte en
flaske Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 på netauktion.
-
Med dette formidable salg ramte vi årets ultimative vinøse højdepunkt og slog
samtidig skandinavisk prisrekord. Med Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 er der
ikke alene tale om en sjældenhed, men også en topkvalitet, der har fået verdens
førende vinkritikere til at tage de allermest smigrende gloser i brug,
fortæller Morten Stenør Larsen, vinekspert hos Bruun Rasmussen.
Den
legendariske flaske stammer fra en dansk vinsamler, der erhvervede flasken
tilbage i midten af 1970’erne. Siden har den ligget til mørk og kølig lagring,
og der er ikke blevet rørt ved eller flyttet rundt på flasken – lige indtil den
blev indleveret til auktion hos Bruun Rasmussen.
Tårnet, der har givet slottet navn |
I skrivende stund håber jeg på, at køberen vil drikke den. Det må være tiden nu.
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar