Schloss Johannisberg |
Søndag 23.02.2014 11.20
Der
er mange veje til et godt glas vin. Ikke? Næh, siger mange, jeg går da bare hen
i et supermarked, så er den klaret. Faktisk er det jo meget rigtigt. Det kære
emne (vin) stikker sit hoved frem mange steder, der er gået inflation i omtale,
køb og drikning. Det er næsten ikke til at blive fri.
Således også i dag, hvor der er en omtale i Ekstrabladet,
tror jeg, omhandlende Oetker-familien og dens stenrige medlemmer. En formue
skabt i nazi-tyskland under krigen. I dag en gigantisk verdensomspændende
koncern. Omtalen i avisen stammer fra en artikel på Bloomberg.com også i dag.
Det er rigtig, rigtig interessant læsning.
Og
– Hvad i alverden har det at gøre med vin?
Nu
ligger det faktisk sådan, at denne familie (og koncern) foruden så meget andet også
ejer Schloss Johannisberg i Rheingau, et mytologisk sted for inkarnerede
Riesling-aficionados. Slottets lange historie, som du ikke får her (du kan
selv finde det på internettet) går så langt tilbage som 900 år, en tidligere
fyrstebolig. Selvfølgelig. Slottet bør besøges ligesom vindistriktet Rheingau.
Et perfekt feriemål i kort afstand fra Danmark. Det kan jeg stå inde for.
Slottets
vin? Helt fantastisk og jo højere prädikat jo bedre. Det er også sådan, at der i
dag findes endnu bedre producenter i området end Schloss Johannisberg, men
skulle jeg mene; marginalt.
Kommer
man i snak med andre vininteresserede, risikerer man hurtigt at blive stillet
over for påstanden om, at Chardonnay giver en bedre vin. Man møder det altid. Som
det sikkert fremgår af det forestående, er jeg ikke enig.
Jeg
står på Riesling, som det mest fortryllende, når der tales om kvalitetsvin. Tysk
Riesling. Rheingau. Gerne Schloss Johannisberg.
Apropos supermarkeder, så finder du ikke Schloss Johannisberg dér.
Og
alt dette kommer af at kikke ud af vinduet en solrig senvinterdag. Jeg må se at
komme ud i solen.
Rheingau |
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar