På Café

Sancerre en France

Vi er i marts måned og det er stadig koldt derude. Temmelig koldt endda. Bliver det aldrig rigtig lunt forår på vore breddegrader? Man skulle ikke tro det. Sådan som i dag er det langt borte. Men på gåturen kommer jeg forbi et stort indkøbs-mekka. Her skal det gøre godt med en opstrammer, der per definition vil give et mere lyst blik på tilværelsen. Det gør det - som regel da. Så får man også varmen. Efter en tur rundt i det topmoderne center, skal det gøre godt med et glas vin. Ingen serverer noget sådant i pågældende center, indtil det allersidste sted. Her er det muligt. Jeg bestiller et glas hvidvin. På forespørgsel siger den unge dame, der skænker op, at det er Sauvignon Blanc. Det var den eneste hvidvin på stedet. Man må nøjes.

Personligt har jeg smagt utallige af slagsen, og sjældent er de morsomme. Sjældent. De bedste har altid været de atypiske, den slags vin, der har noget ekstra. Eller - Sauvignon Blanc fra Sancerre og Pouilly-Fumé i Loire-dalen, Frankrigs Have! Det er her det sner!

Men til en pris på 55 kr. for et glas, kan man naturligvis ikke forvente noget som helst. Men det var den eneste, de havde.

Sauvignon Blanc fremtræder meget forskelligt, alt efter hvor den har vokset, er produceret.

Sauvignon Blanc er tør og stærkt aromatisk, næsten hysterisk. Den kan blive meget fin i Sancerre og Pouilly-Fumé, hvor der er styr på druesorten, men fremtræder ellers med duft af stikkelsbær, grøn peber, nælder og kattetis! Tag lige den. I en billig udgave, som smagt på en café, passer den udmærket til café-maden, men det er så også det.

Den smagte vin havde en flot gylden farve, en smule duft af stikkelsbær og smagen var tør, kraftig og aromatisk. Jeg er villig til at indgå et væddemål på, at denne udgave kommer fra New Zealand, hvor man de senere mange år har haft stor succes, netop med Sauvignon Blanc. Tænk, om man dér på stedet havde satset lige så stort på en druesort, der producerer bedre vin.

Verner

I Frankrigs skønne have

Herlig middag på en rigtig god restaurant, hvor der for det meste laves fransk inspireret mad. Det er så lækkert, om restauranten ellers mestrer det. Og det kunne denne. Aftenens søde værtinde bestemte middagen og vinene. Jeg ville selv, hvis jeg var hende, bestille husets vin, hvad hun også gjorde. Skal man drikke udsøgte kvalitetsvine, hvad denne restaurant også havde, koster det kassen. Naturligvis. Det er en forretning, at drive et sådan sted. Anderledes kan det ikke være.

Til den uforskammet gode forret, fisk, drak vi så husets hvide vin. Det viste sig at være en Sauvignon de Touraine. Næsten i sagens natur, forholder det sig sådan, at der drikkes ufatteligt mange hvide Sauvignon i Danmark, som i så mange andre lande. Det er en populær vin, oppe i tiden. Men en klassisk vin fostrer Sauvignon aldrig. Den er simpelthen for sær og speciel.

Det bemærkelsesværdige i denne forbindelse er, at vinen altså kommer fra Touraine. Touraine er det landskab, der ligger omkring den franske by Tours. Tours ligger ved Loire floden i Midtfrankrig. Der var der Martin af Tours blev biskop, da gæssene forrådte ham, nu hvor han gemte sig blandt dem, for ikke at blive netop Biskop. Heraf Mortens aften, hvor vi alle sammen spiser gås, eller hur? Burde! Gås er en herlig spise!

Tilbage til vinen. 

Der er masser af Sauvignon på det danske vinmarked, heraf langt de fleste fra oversøiske lande, som f.eks. New Zealand (Ny Sjælland!). Tag lige den! Det er uhyre sjældent, at se en flaske vin fra Loire-dalen, netop fra Touraine. At denne vin, der her blev drukket til forretten stammer derfra er én sag, en anden er så, at den aldrig burde have været eksporteret, og slet ikke hertil. En oplevelse var den bestemt ikke.

Men, det man måske skulle glæde sig over er, at det i det hele taget er muligt at møde en vin fra dette område, fra Frankrig, Frankrigs Have kaldet, for det danske marked afspejler desværre ikke, at vi er beliggende indenfor så relativt kort afstand fra de mange mindre franske vindistrikter, hvor der produceres virkeligt gode vine, vine, der er meget bedre, end den, der blev drukket til nævnte forret.

Og her skal det siges, at netop langs Loire floden ligger der i det overordentlig smukke landskab mange mindre vindistrikter. Jeg anbefaler, at man tager derhen og nyder Frankrigs Have. Og maden. Og vinen.

I stedet for alle de oversøiske vine, italienske vine m.m. vi så tit møder i detailhandlen, burde vi have mulighed for at drikke mere fransk vin. Rigtigt gode franske vine.

Verner    

I de gode gamle dage

For nu ingen skal være i tvivl, så er jeg selv af den opfattelse, at vi lever i den bedste af alle tider. Ikke alle er naturligvis enig i en sådan betragtning. Det forstås så udmærket. Men ved at læse luksus-testen (vintest) i dagens Politik, skrevet af den overmåde dygtige vinekspert Henrik Steen Andersen, må man give ham ret i, uden at have smagt de omtalte vine, at det førhen, dengang både han og jeg selv begyndte at drikke vin for alvor, var muligt at erhverve og drikke fremragende og berømte vine med en almindelig indkomst. Af og til. Sådan er det desværre ikke mere. De omtalte vine koster fra 400 til 600 kr. pr. flaske. Det er kun sjældent, det nu er muligt.  Det er ikke fordi jeg selv er uformående, sådan rigtigt, men det er fordi, at der i alle de mellemliggende år er blevet betydeligt mange flere, meget rige mennesker, der får priserne til vokse til det eksorbitante, idet disse nouvelle riche blot betaler prisen, uanset dennes størrelse!

Men dengang, på salig Børge Olsens tid (hedengangen chef for detailhandlen Irma), kunne man f.eks. købe en flaske Clos de la Coulee de Serrant for tæt på en hund (100 kr.). I dag fører Irma bestemt ikke en sådan vin i deres sortiment. Så lang fra. Men det var muligt. Det var også muligt at erhverve sig f.eks. Bourgogner, af klasse, til helt overkommelige priser. Her er IKKE tale om nogen erindrings forskydelse!

Clos de la Coulee de Serrant

Clos de la Coulee de Serrant er en luksus hvidvin fra det lille cru Savennières i Loire Dalen. Den er produceret på Chenin Blanc, en af de franske druesorter, der regnes for klassisk. Der er kun lige syv. Det er verdens bedste tørre hvidvin på Chenin Blanc. Det er ganske rigtigt en virkelig klassevin.

Denne vin er også nævnt i Henrik Steen Andersens bog 50 vine du skal smage før du dør. I omtalte værk kan du læse om dette vidunder!

Verner 

Chateau de L’oiselinière

Her har vi så det smukke slot

Man kan vedblivende undre sig over udvalget af vin i Danmark. Det er helt kolossalt, hvad der importeres til Danmark, også vine, der aldrig skulle have været hertil. Det er simpelthen muligt at erhverve sig en hvilken som helst vin, man kunne være interesseret i. Værre er det så, at det meste detailsalg af vin i dette land finder sted i supermarkeder. Her oplever man til gengæld, at disse ofte meget store forretningers udvalg naturligvis er centreret om billige tilbud, stereotypt og småkedeligt. Det handler om at sælge vin, interesse for varen er der naturligvis kun lidt af; det er ikke fagfolk.

Vindrikkere, som undertegnede, prøver at finde noget, der ikke er mainstream; noget anderledes. Og sjovt nok, her synes jeg efterhånden, at man skal søge tilbage til Frankrig. Fransk vin. Det må gerne være vin, man ikke ser for tit. Og det mærkelige er, at en del mindre, dog kendte franske vindistrikter ikke just er overrepræsenterede. Som f.eks. vine fra Loire, hvor der i hele flodens længde er mange mindre vindistrikter, som producerer glimrende vin. Vi ser dem sjældent her til lands!

Ruinerne af den gamle borg i Angers

I for længst svundne dage foretog jeg en cykelferie ved Loire, som startede i Angers, stor by tæt på Loires udmunding i Atlanterhavet. Pragtfuld cykelferie med ægtefælle og gode venner. Og herude tæt på havet, så at sige, finder man det lille vindistrikt; Muscadet. Når vi så taler om supermarkeders mangelfulde udvalg, så har et af de store (Super Best) netop i denne uge tilbud på en fin vin fra Muscadet.

Chateau de L’oiselinière

Muscadet Sèvre et Maine - Sur Lie

Flot Muscadet, der vinteren over har ligget på sit bundfald for at trække alt ud af druerne – som i denne vin giver en stor smag og en cremet smagsfylde. Vinen har en flot strågul farve. Duft af fersken, melon og lime med toner af egefad. I munden forenes en cremet smag af pære og fersken med sprød mineralitet og en velafbalanceret syre.

Hvorfor overhovedet høre om en hvidvin fra Muscadet? 

1. Det er et rigtig godt glas vin. 

2. Det er noget andet end det sædvanlige.

3. Det er fransk vin - fra et i Danmark mindre kendt vindistrikt.

- Vinen drikkes til fyldige fiskeretter eller skaldyr; er på det nærmeste skabt til det.

Verner