fredag den 14. oktober 2016

Bordeaux på Frederiksberg


Plakaten kan købes hos Letz Shop

Det var et helt tilfælde, jeg fik set annoncen fra Politiken Plus vedr. en vinsmagning/middag hos Letz Shop på Frederiksberg i København, nærmere betegnet på Gl. Kongevej. Aftenens tema var Bordeaux.
Indehaveren af etablissementet, Daniel Letz, er ingenlunde ukendt, hverken i Danmark eller i hovedstaden, jeg selv har besøgt hans restaurant Le Saint Jaques på Skt. Jacobs Plads på Østerbro, flere gange, altid succes, lækkerier i lange baner.



Det var der også just forgangne aften på Frederiksberg (succes). Lokalet hyggeligt, med udstilling af mange forskellige franske madvarer og vine, og det er, hvad det drejer sig om. Lange borde var stillet op i lokalet, beregnet på deltagerne i smagningen, pæn opdækning.
Da alle gæster var ankommet, begyndte forestillingen

Først en velkomstdrik; Lillet Apéritif

Smageprogram:
Chateau Nardique la Graviére – Entre-Deux-Mer 2015, blanc
Chateau Dea Annereaux – Lalande De pomerol 2011
Chateau la Roque De By – Médoc, Cru Bourgeois 2014
Chateau Jouvente – Graves 2010
Chateau Roumieu – Sauterne 2009


Plakaten kan købes hos Letz Shop

Undervejs i smagningen blev der serveret særdeles lækre, franske retter. Superb. Fois gras, Confit de Canard, lækkert fransk brød, blåskimmel ost og meget andet guf.
Desuden talte en af de ansatte om vin, fransk vin, Bordeaux og de vine, der rent aktuelt blev smagt. Rigtigt instruktivt og charmerende.
Alle vinene var nøje valgt, så de matchede serveringerne.
- Det var som at være hjemme i Frankrig igen!

Successen var hjemme.


Verner



Addendum
Chateau Nardique la Graviére, den hvide vin, blev drukket til en uforskammet lækker, røget laks, en af Letz Shops specialiteter.
Chateau la Roque De By, andenvinen til det kendte slot Chateau la Tour de By, var glimrende, men naturligvis ikke på højde med førstevinen, som ikke blev smagt på denne aften.
Chateau Roumieu, sauternen, var en ren drøm, drukket til moden blåskimmelost med sødt tilbehør. Vinen er sød, moden, overmåde lækker og ravgylden. Flot vin.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar