Tour de France i Bordeaux

Jørgen Leth

Chateau

Pichon-Longueville

Etiket:

Chateau

Mouton-Rothschild

Næstsidste etape i årets fantastiske Tour de France foregik i Bordeaux, nærmere betegnet fra Bordeaux by til Pauillac. Det var etapen med enkeltstart, fantastisk ridt af de deltagende ryttere, helt kolossalt spændende og meget flot. Jørgen Leth, der i mange år har speaket det berømte cykelløb for TV2, fortalte om Bordeaux, nærmere betegnet Haut Medoc, som Leth korrekt kalder et mytologisk vinsted. Ganske rigtigt. I øvrigt leverede Leth en kort og klar gennemgang af forholdene, der tilsikrer, at netop her i Haut Medoc fødes nogle af de allerbedste og største vine i denne verden. Leth er en vidende mand og en sprogets mester, han fremstillede sagen krystalklart. Og netop her kørte cykelrytterne så ræs, så det ville noget, uden tror jeg, at skænke området og vinen en tanke.
Haut Medoc er vel sagtens det bedste område i Bordeaux, laver fantastiske vine og er for øvrigt delt i en række kommuner, hver med sit særpræg. Den bedste af disse er Pauillac, hvor tre første cru slotte er beliggende, foruden en lang række andre slotte med store vine. De tre er Chateau Lafitte, Chateau La Tour og Chateau Mouton-Rothschild. Det kan næsten ikke blive bedre.
Hvordan er så disse berømte, røde vine? For det første er de en hel del forskellige, men har naturligvis også et fælles præg – en kombination af friske, modne druer, egetræ, tørhed, sublimt forbundet med krop, et strejf af cigarkasse, en antydning af sødme, og frem for alt, livskraft. Selv de mindre crus i Pauillac har, på trods af forskellighederne, dette fælles præg. Når man drikker en sådan topvin fra Pauillac, drikkemoden, får man en meget, meget stor vinoplevelse, samtidig med at man får en tegnebogsskylning af de helt store. Priserne er eksorbitante; uforholdsmæssig høje!
Når de engang stopper med at cykle, disse supermænd, håber jeg, at de vil drikke en flaske af ovennævnte og mindes deres ridt til Pauillac.

Verner

CHATEAU BELGRAVE 2004

CHATEAU BELGRAVE 2004
HAUT MEDOC – 5. CRU

Førhen var det mondænt at drikke franske, klassificerede vine. Det er det ikke rigtigt mere, af flere forskellige grunde. Mest fordi italiensk og oversøisk vin har overtaget en stor del af salget af vin i Danmark. Hovedårsagen til dette er naturligvis prisen, altid prisen. Og så det forhold, at fransk vin i den grad har savnet frugt, et forhold, som italiensk og oversøisk vin har til overflod. Men frugt alene gør det ikke.
Ved smagningen af ovennævnte vin står det klart, at der skal mere til, før den fulde tilfredshed indfinder sig. Betragtelig meget mere. Og det har denne.

Ch. Belgrave 2004 er en klassisk fransk, slotsaftappet vin.
Årgangen 2004 regner slottet for en af sine bedre.

Mørk i farven, tæt, nærmest sort-rød.
Bouqueten kraftig, her er tale om en ung vin.
Smager som sorte syltekirsebær. Lang eftersmag.

Kraftbetonet elegance, en vin med rygrad!

Verner

Vin i Spanien

Rias Baixas; Albarino

Enate; Rosé

Spanien er mængdemæssigt verdens tredje største vinland. Hvad angår kvalitet er der, som andre steder, 10 pct. kvalitetsvin, resten er konsumvin. Overalt kan man få et glas, enkeltvis, til sin tapas eller bare et glas i utide. Det er glimrende vine, friske og frugtsmagende.
Noget andet er kvalitetsvinene. Når man er på autoferie har man ikke et køkken ved hånden og må gå på restaurant for at få noget at spise. Og her begynder mulighederne for at drikke bedre vine. Ikke deciderede topvine, det er næsten umuligt, med mindre man er velhavende, rablende millionær eller lignende. Den slags koster kassen. Men kvalitetslaget under disse, hvor de fleste kan være med, er bestemt også værd at beskæftige sig med. På den nyligt overståede tur til Andalusien dukkede der selvklart også muligheder op.
På en finere tapas-bar i Sevilla drak vi et enkelt glas Manzanilla til Pata-Negra; Skinke fra et sortfodssvin. Pragtfuld skinke, fås ikke bedre. Manzanilla er en lys, let, tør sherry. Meget aromatico, super til skinken.
Andet sted i Sevilla var vi heldige at drikke en Coto de Imaz 2000, Reserva, fuldmoden Rioja (rødvin) ledsaget af spædlammekølle. Meget elegant vin.
Ronda, pragtfuld by inde i landet, på restaurant lige overfor tyrefægterarenaen, fyldt med billeder og genstande med alt om tyrefægtning, indtog vi en Alberino fra Rias Baixas. Mægtig god hvidvin, som stammer fra Galicien. Oversættes Alberino (druesorten) til fransk, får man Haut Rhin, departementet, hvor Alsace ligger. Alberino minder en hel del om Riesling! Vi drak den til kanin, vinen var herlig; blomstrende!
I Cordoba var hovedretten på en restaurant stegt gedekid, stakkels lille fyr, godt smagende. Den blev ledsaget af en rosé fra Enate, trestjernet producent i Somontano. Man skulle aldrig drikke andet!
I smukke Granada, opkaldt efter granatæbler (sic), blev så indtaget en hvid Rueda fra Marqués de Riscal til grillstegt kyllingebryst, meget fin kylle, endnu meget bedre vin!
Selvklart er der mange flere rigtig gode vine i Spanien, der, hvis de ville, kunne blive absolut førende vinland - kvalitetsmæssigt!

Verner　
　
　
　
　
　
　

Clos de Loyse

CLOS DE LOYSE BLANC 2008

Château des Jacques

Louis Jadot - Bourgogne, Frankrig

Château des Jacques ligger i Beaujolais-distriktet i Cru-kommunen Moulin a Vent. Her laver Jacques Lardière vin, som var det en stor Bourgogne. Gæring og lagring på fad, uden at vinen mister sin syre og frugt, er et kunststykke, og det kan ovennævnte vinmager. Overvældende aroma og en dyb, intens smag. Har du aldrig smagt stor, hvid Bourgogne, så prøv denne.
Louis Jadots vinmager Jacques Lardière laver Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir. Jacques Lardière er kendt for at fadlagre hvidvinene meget længe, hvormed de tilføres en fløjlsagtig fedme, der gør dem meget svære at modstå, når de er helt unge. Men faktisk er vinene kolossalt lagringsdygtige – Jacques sørger nemlig for, at der kun anvendes druer med et perfekt balanceret syreniveau, og han skyer brugen af malolaktisk gæring, som han mener, tager gnisten fra vinene. Den største trussel mod hvidvinenes lagringspotentiale er, at de er pokkers svære at holde fingrene fra!
I 1996 købte Louis Jadot det estimerede Château des Jacques i Moulin à Vent, og blev dermed det første Beaune baserede hus med en topvingård i Beaujolais. Siden har Jadot investeret masser af ressourcer især i Château des Jacques vinmarker, og gjort ejendommen til referencepunktet for hele Beaujolais området. ”...Verdens bedste Gamay baserede vin…”, kalder guruen Clive Coates den røde vin fra Château de Jacques.
Men den hvide fra ejendommens 9 hektar store Clos de Loyse er imidlertid ikke mindre interessant. Clos de Loyse er fadgæret og fadlagret som de største vine fra Côte d’Or. Når man først sætter næsen til glasset, er præget fra egetræsfadene helt fremme i front, men efter et øjeblik i glasset åbenbarer vinen også mineralske finesser og en anseelig elegance. Smagen er kødfuld og rig på aroma.

Det er ikke muligt at tilføje noget særligt bemærkelsesværdigt til ovennævnte beskrivelse, som er skrevet af en fagmand. Den nævnte vin er super. Og så er det ingen sag at drikke en sådan eksklusiv vin, når man ligefrem får den forærende. Det var for den sags skyld heller ikke nogen særlig besværlig ting, at drikke den til en lækker ret bestående af stegt vagtel flamberet i calvados, en sauce baseret på hvidvinsdampede druer monteret med fløde samt pasta.
Bøvs - og velbekomme.

Verner

Mont-Redon

Slottets hvide supervin

Det var den sidste flaske af Chateau Neuf du Pape, Chateau Mont Redon 2007, Blanc. Altså hvidvin. På grund af mørkemænd, muselmænd kaldte man dem i gamle dage, havde det kun været muligt at tage 3 flasker med hjem gemt i kufferten i en flamingokasse købt på slottet. Da vi kørte fra det smukke vinslot med den eventyrlige vin, var det med kassen på bagagebæreren. Den skulle i første omgang med tilbage til Orange, hvor vi boede. Det var varmt den dag. Senere med fly sammen med os. Derfor kun tre flasker med hjem, det forslår som en skrædder i helvedet, når vi taler om en drømmevin, som slottets hvide stjerne.

Og hvordan var den så efter at have hvilt sig et halvt års tid?

Farve: Bleggylden, strålende klar.
Bouquet: Sofistikeret og herligt duftende.
Smag: tør, krydret, fyldig, elegant frugtsmagende, meget mineralsk. Maskulin power, lige i den grad.

Ved et tidligere besøg i byen Chateau Neuf du Pape, år tilbage, boede vi på et hotel tæt på torvet. Hotellet havde en vinbar, som jeg frekventerede, som den eneste pågældende eftermiddag. Da jeg overfor tjeneren udtrykte min glæde over den ovenfor omtalte hvidvin, var svaret: Det er den bedste!
Så sandt!

Hvad vi drak den til?
Bruschetta (varianten lavet på basilikum, tomat og hvidløg).
Oksekød, lignede Roastbeef, uden at være det, men blev stegt 24 timer ved lav temperatur. Mærkelig ting. Mixed salat, godt med blåbær.
Jarlsberg, norsk ost.

Jo, en sådan kraftkarl til en hvidvin kan sagtens bære omtalte middag, eller omvendt!
Hvis vi kun taler om vinen, taler vi om Sydfrankrigs herligheder!

Se også blog-indlæg af 11. August 2009.

　
Verner

　
　

Graacher Himmelreich

Dr. Loosen

Graacher Himmelreich 2008
Riesling Kabinett
Doktor Loosen

Fuldstændig klar, bleggylden
Delikat bouquet
Fuldstændig rentgående smag, sofistikeret, stærkt vinøs, eksotisk og smag af lækre sydlandske frugter. Der er simpelthen ikke superlativer nok.

Ernst loosen, der i dag driver det gamle firma, er Tysklands ubestridte vin-supermand, deraf den superbe kvalitet.

Denne herlige sag blev drukket relativt tidlig og var fremragende, fuldt drikkemoden, men kan sagtens gemmes fem år, sandsynligvis meget længere, og derved opnå stærkt forøget kompleksitet, dvs. flere smagslag, nærmest under hinanden, så at sige, o.a., men et herligt glas var det.
Den blev drukket til Forelle Müllerin Art (foreller dyppet i rugmel og stegt i smør, rigeligt smør), Petersillie-kartoffeln og grøn salat. Det var, som at være i Tyskland.
Som yngre sad vi her på hjemmebasen og drak moselvine ad libitum, deriblandt en del Graacher Himmelreich Kabinett i de gode årgange 75, 76, 81, 82 og 83. Vist var det gode tider.
Selve den berømte mark, Graacher Himmelreich, kan ses nede fra floden, når man sejler forbi, og hvem skulle tro, at fra sådan en stejl skråning kommer der drømmevin, som ovennævnte. Det er en del af Moseldalens charme. En cykeltur i hele flodens længde fra Metz i syd (Frankrig) til Koblenz i nord, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, kan stærkt anbefales.

Verner

Post scriptum: Denne blogs forfatter beklager de nødvendige tyske rettelser. Errare humanum est (det er menneskeligt at fejle. Trods alt!).

Muris Saltus; Meursault

Chateau de
Meursault

Jean Monniers

Meursault

Muris Saltus; Meursault

Det første er latin. Skulle betyde musens spring, men det kan sagtens være en historie. Ej heller vides, hvilken mus der var tale om, eller hvor den sprang hen!

Vi her i huset har flere gange gæstet ikke bare Bourgogne men i særdeleshed Chateau de Meursault. Slottet er efterhånden gennemrestaureret og ejer en fantastisk malerisamling, som gæsterne også ser, når de besøger det berømte vinslot. Det er en oplevelse i sig selv.

Det bedste er, at jeg den anden dag fik min livsledsager til at forære mig tre flasker af nedenfor omtalte vin. I fødselsdagsgave. Dejlig gave.

2007 Meursault vieilles vignes, Jean Monnier

07 fra Monnier er til den slanke side for en Meursault, den mangler måske lige det sidste på koncentrationen for at kunne kalde sig stor, men mineraliteten og citruspræget fejler ikke noget.

Dette er ikke:
En vin fra Ch. de Meursault
Ingen premier cru
Ingen lieu dit (navngiven mark)
Ingen vin fra en top-producent

Det er blot en kommune vin, altså en vin fra en unavngiven mark.

Til gengæld er det vieilles vignes. Dvs. vin fra gamle vinstokke. Der findes ikke regler for denne betegnelse, men man kan stort set stole på oplysningen. Ingen siger blot hvor gamle!

Druen bag vinene fra Meursault er Chardonnay, men lad endelig være med at bekymre dig om det, for en ægte meursaultbonde er ikke interesseret i at lave Chardonnay, han tænker kun på at lave Meursault, at udtrykke det lokale terroir så præcist og karakterfuldt som muligt.

Og det næstbedste?
Det er, at lige netop i denne uge er omtalte vin på tilbud i Irma.

Nej da, billig bliver sådan en jo aldrig nogen sinde!

Uhm altså, Meursault!


Verner