Champagne

Så pas dog på!

På grund af det store tryk, der bliver dannet ved den flaskefermentering, der skaber boblerne, har champagneproducenter altid været meget interesserede i at udvikle de bedste og mest solide flasker til deres vin. Og som enhver, der har holdt en flaske champagne i hånden ved, er flaskerne væsentligt tungere og lavet af tykkere glas end normale vinflasker. Faktisk er trykket i en champagneflaske på godt 0,4 kg pr. kvadratcentimeter.
Når proppen springer, skal der altså passes alvorligt på ting, som medmennesker, øjne, brilleglas, glas-arealer etc., etc.

Men - ingen vin er mere tæt forbundet med festlighed og romantik end champagne. Det er, hvad vi skåler nytåret ind med, og hiver frem ved festlige lejligheder. Det er champagneflasken, der bliver smadret mod stævnen, når et skib døbes, og når sportsstjerner eller andre vinder en stor begivenhed, skal de selv og de omkringstående helst sprøjtes til med bobler.
Fra pålidelig kilde forlyder det også, at kvinder synes det er meget romantisk og bliver meget kysselystne, hvis de får serveret champagne.
Med hensyn til det sidste udsagn er det altså dig selv, du skal passe alvorligt på?

Tag alligevel chancen, drik en flaske Champagne i morgen aften, nytårsaften, sammen med den du holder af. Det skal være ægte Champagne, helst fra et af de store champagnehuse og en tør udgave (brut). En rigtig god kvalitet. I alle aviser og ugeblade er der en gennemgang af Champagne, så der er ikke grund til at fremture her også. Der er skrevet bøger om det. Det er langt mere sjovt og spændende at drikke Champagne end at studere. Jeg lover, du vil synes det samme.

Verner

J. B. Adam – Letzenberg 2006

Her er høsten i gang

på Letzenberg

Riesling - Letzenberg 2006

Firmaet er grundlagt helt tilbage i 1614. Faktisk meget imponerende ikke? Meget vand er løbet i åen siden, for at bruge et moderne udtryk for tidens gang. I dag er firmaet topproducent iflg. R. Parker. Men vi kan da selv anlægge en vurdering både af firma og vin. Så svært er det heller ikke, bortset fra det, forekommer det, at Parker har fuldstændig ret. J. B. Adam laver fortræffelige vine. Huset holdet et ganske pænt niveau. Man råder ikke over Grand Cru eller parceller på en sådan mark, havde det ikke lige været for Kaefferkopf, der for ikke ret længe siden blev ophøjet til Grand Cru. Endelig! Så nu har de altså! De af Adams vine jeg selv har smagt, er rene og runde i stilen.


Riesling - Letzenberg 2006

Letzenberg er et såkaldt lieu dit (ikke Grand Cru, men navngiven enkelt mark)

Farven er strålende klar.
Bouqueten oser af ren, frisk rieslingduft og har det klassiske mineralske strejf.
Smagen har fylde og race og bliver ved og ved. Ren, elegant rieslingsmag. Vinens mineralitet er nu, hvor vinen er fire år gammel, fremtrædende, man aner så småt det strejf af petroleum, som aficionados er helt vilde med.

En rigtig god idé er at drikke vinen til fisk.


Verner

Forster Jesuitengarten 2008

Mine bedsteforældre talte om denne vin, bl.a. af de store tyske vine. Det var den gang tysk vin nød en kæmpe anseelse. Skulle det være fint, drak man tysk vin, for hvad i alverden skulle man ellers drikke? I det hele taget var tysk kultur den gang virkelig i vælten. Og det der talte var enkeltmarksvine, vine fra et højt anset vinhus. Tysk vin. Gammel og vellagret vin, fordi der var en del år, hvor man ikke kunne lave ordentlig vin, hvor årgangen havde været dårlig. Så en vin som denne var simpelthen mytologisk. Den har også været kendt i århundreder, Jesuitengarten. Hvilket navn til en vinmark, ikke sandt? Jesuitengarten, man smager ligesom lidt på ordet, ikke? Men det sagen drejer sig om, virkelig drejer sig om, er at komme til at smage på vinen, smage Jesuitengarten. Ikke alene smage den, men at kunne sige, at den og den dag drak jeg Jesuitengarten. Det er næsten magisk.
Ovennævnte årgang (2008) er simpelthen drukket for tidlig, den burde have haft længere lagringstid, jeg ved det godt, om nogen gør. Men det er jo så fristende. En fristelse man aldrig skal falde for - i øvrigt.

Forster Jesuitengarten 2008
Bassermann-Jordan – Rheinpfalz

Farven var fuldstændig klar, strålende guld.
Bouqueten åbnede sig lidt efter lidt, begyndende noter af petroleum, men ellers komplekse duftnoter af frugt.
Smag. Fuldstændig rentgående tysk Riesling, endnu fast koncentreret pga. sin ungdom, ikke nået ind i det nærmest overjordisk opulente, som man kan møde hos vinen langt senere. Igen lækker frugt. Tør uden at være snerpene. Fuldkommen balance. Lang eftersmag.
Riesling. Tysk Riesling. Super.

- Jo, det er rigtigt. Jeg skulle have ventet!

Verner

Post scriptum: Vi drak den til Skindstegt laks på bund af flødekogte porrer med æble/peberrodssauce.
Jo, vel kan man da så. Det var en lukullisk kombination. Det perfekte ægteskab mellem vin og mad.

La Mascota - Malbec 2007

La Mascotas Malbec

La Mascota er Bodegas Santa Annas ny serie af luksusvine. Der produceres Cabernet Sauvignon, Syrah, Malbec, Chardonay og Riesling. Pt. regnes Cabernet’en for mest vellykket, men det skal nok vise sig at være en strid om kejserens skæg!
Interessant er det at smage La Mascota Malbec, mest fordi Malbec for øjeblikket regnes for Argentinas signaturdrue, men Malbec er også kendt af frankrigsfarere, der har smagt druen i Cahors, hvor de allerbedste er helt fænomenale, som f.eks. den nærmest utrolige Clos de Gamot.
Prinsens Chateaux de Cayx, eller hvordan han nu foretrækker at stave det, er f.eks. heller ingen ringe vin, men desværre har danskerne forlængst bortdømt prinsens vin ganske uden grund. Den skal blot have en del år på bagen - før man drikker den. - Skål!
Når man smager en Malbec, uanset om den er fra Frankrig eller Argentina, dukker der uvilkårligt minder op om herligt lange, varme, solstegte dage i Sydfrankrig og hvad man, sent om aftenen når den værste hede havde lagt sig, spiste til det herlige glas Malbec.

La Mascota Malbec 2007
La Mascota kommer fra vinmarker i Finca La Mascota, Cruz de Piedra, Maipu og Mendoza. Druerne er høstet med håndkraft.
La Mascota Malbec er intenst purpur rød i farven, med svage rubinrøde toner. Duften er tæt pakket med mørke bær, lidt sødlig frugtig tone, og et fint integreret præg af vanille fra de 15 måneder på både amerikansk og fransk eg. Smagen fylder munden helt ud, med især modne bær, og en svag snert af lakrids, som ofte findes i Malbec-vine. Vinen er i fuld balance, velstruktureret, og med en flot og lang eftersmag.
Server vinen til grillede retter eller stærke oste.

Verner

Tysk Riesling i topklasse

Bassermann-Jordans ønolog Ulrich Mell

Hvis man vil have nuancerede, levende, fyldige og aromatiske Riesling-vine, er Bassermann-Jordan nøgleordet! Huset er kort og godt specialist i at skabe vine med karakter og struktur, der samtidig rummer en helt utrolig finesse og friskhed. Et sandt »ønskehus« eller paradis for Riesling-aficionados! Med beliggenhed ved Deidesheim og ejer af 42 ha på de mest anerkendte marker i Deidesheim, Forst og Ruppertsberg etc. hører Bassermann-Jordan ikke alene til blandt Pfalz’ men hele Tysklands bedste Riesling-producenter.

Enhver Risling-aficionados har på et tidspunkt smagt en eller flere af de mange, mytologisk berømte Einzellage og Erstes Gewächs marker, som Bassermann har del i f.eks. Hohenmorgen, og Jesuitengarten.

Forretningsmanden Archim Niederberger købte huset Bassermann-Jordan i 2002. Allerede ved overtagelsen var huset kendt for at lave vine af den allerhøjeste kvalitet, men siden Archim Niederberger har overtaget roret, er der taget anseelige tiltag for at højne kvaliteten yderligere.

Selve vingården og de omkringliggende bygninger har gennemgået en total renovering, og der er yderligere kommet en gourmetrestaurant, et luksushotel og et brasseri til.

I kældrene har Ulrich Mell overtaget roret, hvilket har medført store investeringer i såvel vinmarker som vinproduktion. Ulrich Mell glimrer med majestætisk, tør Riesling og overdådige, søde vine.
Ulrich Mells superbe vine fås naturligvis ikke i supermarkeder, men købes hos en rigtig vinhandel. Vinene er eksklusive, det samme er prisen!

Verner

Tour de France i Bordeaux

Jørgen Leth

Chateau

Pichon-Longueville

Etiket:

Chateau

Mouton-Rothschild

Næstsidste etape i årets fantastiske Tour de France foregik i Bordeaux, nærmere betegnet fra Bordeaux by til Pauillac. Det var etapen med enkeltstart, fantastisk ridt af de deltagende ryttere, helt kolossalt spændende og meget flot. Jørgen Leth, der i mange år har speaket det berømte cykelløb for TV2, fortalte om Bordeaux, nærmere betegnet Haut Medoc, som Leth korrekt kalder et mytologisk vinsted. Ganske rigtigt. I øvrigt leverede Leth en kort og klar gennemgang af forholdene, der tilsikrer, at netop her i Haut Medoc fødes nogle af de allerbedste og største vine i denne verden. Leth er en vidende mand og en sprogets mester, han fremstillede sagen krystalklart. Og netop her kørte cykelrytterne så ræs, så det ville noget, uden tror jeg, at skænke området og vinen en tanke.
Haut Medoc er vel sagtens det bedste område i Bordeaux, laver fantastiske vine og er for øvrigt delt i en række kommuner, hver med sit særpræg. Den bedste af disse er Pauillac, hvor tre første cru slotte er beliggende, foruden en lang række andre slotte med store vine. De tre er Chateau Lafitte, Chateau La Tour og Chateau Mouton-Rothschild. Det kan næsten ikke blive bedre.
Hvordan er så disse berømte, røde vine? For det første er de en hel del forskellige, men har naturligvis også et fælles præg – en kombination af friske, modne druer, egetræ, tørhed, sublimt forbundet med krop, et strejf af cigarkasse, en antydning af sødme, og frem for alt, livskraft. Selv de mindre crus i Pauillac har, på trods af forskellighederne, dette fælles præg. Når man drikker en sådan topvin fra Pauillac, drikkemoden, får man en meget, meget stor vinoplevelse, samtidig med at man får en tegnebogsskylning af de helt store. Priserne er eksorbitante; uforholdsmæssig høje!
Når de engang stopper med at cykle, disse supermænd, håber jeg, at de vil drikke en flaske af ovennævnte og mindes deres ridt til Pauillac.

Verner

CHATEAU BELGRAVE 2004

CHATEAU BELGRAVE 2004
HAUT MEDOC – 5. CRU

Førhen var det mondænt at drikke franske, klassificerede vine. Det er det ikke rigtigt mere, af flere forskellige grunde. Mest fordi italiensk og oversøisk vin har overtaget en stor del af salget af vin i Danmark. Hovedårsagen til dette er naturligvis prisen, altid prisen. Og så det forhold, at fransk vin i den grad har savnet frugt, et forhold, som italiensk og oversøisk vin har til overflod. Men frugt alene gør det ikke.
Ved smagningen af ovennævnte vin står det klart, at der skal mere til, før den fulde tilfredshed indfinder sig. Betragtelig meget mere. Og det har denne.

Ch. Belgrave 2004 er en klassisk fransk, slotsaftappet vin.
Årgangen 2004 regner slottet for en af sine bedre.

Mørk i farven, tæt, nærmest sort-rød.
Bouqueten kraftig, her er tale om en ung vin.
Smager som sorte syltekirsebær. Lang eftersmag.

Kraftbetonet elegance, en vin med rygrad!

Verner