Vin i Campanien

En vininteresseret turist har mange muligheder under en rejse i den italienske region Campanien. Der drikkes vin i stor udstrækning af både de indfødte og turisterne. Der bliver naturligvis også drukket en del vand og ikke at forglemme; øl. Disse mange muligheder består for en stor dels vedkommende, vinens altså, i en uendelig række af billige vine, der serveres overalt på de mange restauranter, hvor turisterne kommer. De er ligeglade, turisterne, det skal bare være billigt åbenbart. Det passer fint sammen med, at kun 10 pct. af al vinproduktion er kvalitetsvin, resten er konsumvine.

I mit eget tilfælde var det stort set kun muligt i løbet af dagen at møde billige konsumvine, lokale vine. Og sjove var de ikke, dog var de hvide og roséerne kolde, nu man var i varmen. Så langt så godt.

Bedre stillet var jeg og mit rejseselskab om aftenen, hvor vi spiste på vores hotel, der både var i besiddelse af et fint køkken og et omfattende vinkort.

Når man er i Campanien, gælder det om at smage de lokale vine, dem af dem, der er i besiddelse af DOC-status, eller som det hedder nutildags DOP.

Der var en lang række pæne vine, hvor de bedste var to hvidvine Greco di Tufo og Fiano, der begge kommer fra det indre af Campanien. Ganske dejlige, men ikke på højde med de samme vine fra kooperativet i Sannio, som er et nyt lille underområde i Campanien.

Lacryma Christi del Vesuvio findes både som hvid, rosé og rød og er pæne og drikbare.

Den helt store stjerne i Campanien er Aglianico del Vulture, fra området med den gamle vulkan; Monte Vulture. En rødvin af klasse.

I den førnævnte restaurant var der en vintjener. Han kunne, som de andre tjenere, når det drejede sig om vin kun klare én bestilling af gangen. Langsomt. Men en meget omhyggelig mand. Han og jeg fik en fin kontakt, da det gik op for ham, at der undtagelsesvis var et menneske, som interesserede sig for vin og bestilte en ordentligt kvalitetsvin, især da jeg et par dage bestilte en herlig rosé fra Antinori, et firma der ikke bor i Campanien, men i Toscana. Berømt for sine mange pragtfulde vine. Den sidste aften efter middagen, da vort selskab var på vej ud, kom denne flinke mand hen, og pludselig gav han mig et kæmpeknus og et smækkys på hver kind. Nu skal det lige siges, at han havde et kort skæg, der dækkede det meste af underansigtet, men hold da op, hvor han kradsede. Bagefter grinte jeg, det var faktisk uhyre morsomt.

Jeg nævnte det for vores kvindelige rejseleder, der sagde: dér kan du se, hvad kvinder kommer ud for!

- Ja.

Antinori

Guado al Tasso Scalabrone

Bolgheri

En delikat rosé med en smuk farve, og en forførende aroma af hindbær og kirsebær, og et let urtet præg. En fremragende, aromatisk og fyldig rosé.

Vinen kan naturligvis fås i Danmark, man finder lettest en forhandler på nettet.

Verner