Da det nu
engang er svært at deltage i vinsmagninger morgen, middag og aften,
her til lands i hvert fald, kan man om ikke andet forsøge sig med
div. smagekasser, som mange vinforretninger reklamerer med. Det kan
ikke undre, at ved sammenligninger bliver resultatet noget
forskelligt, afhængigt af hvilket emne, læs: distrikt ell. land,
der er tale om. Det kan dårligt være anderledes. Er det så i
virkeligheden værd at beskæftige sig med? Om ikke andet får man da
udvidet sin horisont, om dette ellers skulle være påkrævet. Diversiteten er stor.
Den anden
dag falder man (jeg) så over et tilbud under en byvandring lydende
på Alsace smagekasse med afhentnings tilbud. Det lød jo både sjovt
og en smule spændende, ikke sandt?
Her kommer
så tilbuddet.
1 Fl. Pinot
Blanc, 2014, Bollenberg, Chateau
D'Orschwihr
1 Fl.
Riesling, 2014, Bollenberg, Chateau D'Orschwihr
1 Fl. Pinot
Gris, 2014, Bollenberg, Chateau D'Orschwihr
1 Fl.
Muscat, 2014, Joseph Cattin
1 Fl. Pinot
Noir Rouge, 2013, Vieilli en Pieces, Joseph Cattin
1 Fl.
Crémant d'Alsace Brut, Joseph Cattin
Ekstra ilagt
kassen (afhentningstilbuddet):
1
Fl.Gewurztraminer Grand Cru Hatschbourg, 2013, Joseph Cattin
Plus
- Et stk. vinkøler.
Alt
sammen for et relativt lille beløb.
Vinene
fra Alsace har i mange år været populære i Danmark pga. den ofte
ganske pæne kvalitet. Desforuden er det lille vindistrikt også en
turistmagnet for bl.a. mange danskere. Så kendskabet til vinene
herfra er rimeligt udbredt.
I
tilfældet med den omtalte smagekasse bekræftes det positive indtryk
af vinene fra Alsace, jeg selv igennem livet har skaffet mig, og en
fornøjelse har det været at drikke disse vine. Jeg mangler lige at
konsumere Pinot Noir'en i aften, men den skal nok udvise en høj
kvalitet, som de øvrige vine.
Forbløffende
gode fremstår vinene fra Chateau D'Orschwihr, forbløffende, fordi
foretagendet ikke forud var mig bekendt. En ellers kedelig vin som
Pinot Blanc er her kommet i menneskehænder.
Det omtalte tilbud er erhvervet Hos Holte Vinlager. Nej, her er ikke tale om reklame, som jeg ikke befatter mig med, men blot nævnt for en god ordens skyld.
Verner
Addendum
Efterfølgende ville jeg sige, at Pinot Noir'en ikke helt levede op til forventningen. Dog var den frugtpræget, lidt hindbær og jordbær. En meget let vin og ikke nogen Bourgogne. Drikker man vinen ved 12-13 grader Celsius er den på sit bedste.
Addendum
Efterfølgende ville jeg sige, at Pinot Noir'en ikke helt levede op til forventningen. Dog var den frugtpræget, lidt hindbær og jordbær. En meget let vin og ikke nogen Bourgogne. Drikker man vinen ved 12-13 grader Celsius er den på sit bedste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar