Vin på øen Pico

Vinhave på øen Pico på Azorerne

En ferie på Azorerne, den kendte portugisiske øgruppe i Atlanten halvvejs til Amerika, vil for den interesserede vise sig at være nærmest et scoop. Det er anderledes, smukt, bjergtagende og fremmedartet. Det ligner ikke ret meget moderlandet Portugal.

Derfor var det også overraskende, at besøge øerne i april dette år. Det var en meget stor oplevelse, eller mange, skulle jeg måske sige. Helt fantastisk og rigtig meget smukt.

Hvad kan det så have med vin at gøre?

Azorerne ligger spredt over et meget stort havområde, hvor man for det meste kan/må vælge at flyve imellem øerne, af tidsbesparende hensyn. Udmærket løsning. Men indbyggerne på øerne skal jo også have et erhverv, de kan leve af, udover turisme og selvfølgelig fiskeri. Man får de herligste fiskeretter, tilberedt af fisk, man aldrig nogensinde har hørt om, eller set. Se disse fisk kan man for øvrigt på lokale fiskemarkeder, hvorefter man står tilbage og fortvivler, over ikke at have at køkken ved hånden. Turisten går på restaurant, og på de bedre af slagsen få man herlige fiskeretter, blandt andet.

Hvad drikker man til disse fiskeretter? Der er faktisk flere muligheder. Vand f.eks., øl og vin. Her kan både indtages rødvin, rosévin og hvidvin. Jeg selv foretrækker rosé- og hvidvin til fisk.

Selvfølgelig, men overraskende har disse øer en vinproduktion, hvoraf en del, naturligvis, er af høj kvalitet. Det garanterer jeg efter et besøg på øen Pico.

På Pico befinder sig store områder med vinmarker, og det er et forunderligt syn. At man orker at dyrke vin under disse forhold, er helt utroligt. Vinmarkerne er inddelt i mindre firkanter, sådan cirka, hvad skal vi sige?, to gange to meter, omsluttet af en lava sten-væg i skønsmæssig 1 meters højde, indenfor hvilken, der står måske to vinplanter. To. Det er sært syn. Og, det må være et helvede at dyrke vin på denne måde. Det gøres for at skærme vinplanterne for den evige blæst langt ude på Atlanten, som det jo er, og for at den varme stenene opfanger i løbet af dagen, langsomt kan afgives igen om natten, hvilket vel bliver planternes redning, al den stund der bliver hundekoldt om natten. Keine hexerei.

Jeg smagte både nogle bordvine på Pico, og nogle hedvine, begge dele var fremragende, virkelig. En rødvin blev serveret for varm, trods dette fik man indtryk af en klassevin. I den for varme tilstand udstrålede den herlig frugt og en kraftig smag af lakrids. Da den blev afkølet trådte vinens klasse tydeligt frem, og vinen kom i balance. Med mindre lakrids, heldigvis!

Jeg ville gerne remse en masse navne op på disse vine, som du kan finde i København, men det kan jeg ikke, fordi, som turist har man ca. ti sekunder, inden det går videre, eller orker det ikke rigtig, når man endelig når en superrestaurant og det er spisetid.

Disse vine fra Pico på Azorerne findes dog, som sagt, i København og er værd at gå efter. Med garanti!

Verner