Vin i Top Gear – Californien

På DR2 (tv), søndage, kører fortsat vinprogrammet Vin i Topgear med selveste Oz Clarke, berømt vinskribent, m.m., og Topgear-værten James May. Indrømmet, det meste er fis og ballade, og der er ikke mange faktuelle oplysninger om vin. De to gutter er i den ny serie taget over Atlanten, og kører denne gang rundt i Californien, i en bus på størrelse med et hus. Aldrig har man set magen til køretøj. Undervejs ser man dog forskellige klip fra div. besøg på berømte vingårde, som f.eks. Au Bon Climat og besøg hos Fess Parker. I min barndom var Fess Parker skuespiller og fremstillede på film David Crocket. Jeg så filmen dengang! I dag fremstiller han, på det nærmeste, kultvine. Fess Parker er i dag 83 og still going strong. Undervejs i programmet skal James May bestå forskellige smagsprøver, efter at han har fået vin-data m.m. banket ind i knolden. Han viser sig at være rigtig lærenem. En af disse smagsprøver missede han dog. Det var, mens de sad på en restaurant, og han skulle smage forskel på Riesling og Sauvignon Blanc. Det skulle være overkommeligt. Men grunden til han ikke klarede den, tror jeg skyldes, at der var tale om to mindre konsumvine, hvor vinenes specielle duft og smag langt fra er fremtrædende og typisk for de to druer-sorter. Jeg lover, det er skræmmende nemt at tage fejl, når man smager på vin. Amager Fælled!
Jeg selv vil se de næste programmer for undeholdningens skyld. Jeg synes det kan anbefales.

Oz Clarke, født i 1949, er en berømt og meget anerkendt vinanmelder og -ekspert. Han var indtil 1984 fuldtidssanger og -skuespiller, men vin overtog efterhånden hans liv, og han har siden da skrevet utrolig meget om emnet og vundet mange internationale priser.

Verner

Barrique Vin - Sommermarked

Vinhuset Georg Breuer, Rheingau

Barrique Vin
Den anden dag holdt det lille vinforetagende Barrique Vin sommermarked i Rødovre, hvor firmaet er situeret. Det var et interessant arrangement. Der var en bod, hvor man kunne købe smykker, en pølsevogn, med rigtig gode pølser, hjemmelavede, sagde pølsemanden, spidstegt pattegris, gaveposer til børn og voksne, den sidstnævnte indeholdende en flaske vin.
Alt var gratis undtagen smykkerne.
Og så var der boder, hvor man kunne smage Barriques forskellige vine. Der var mange mennesker lørdag formiddag, og den slags er jo altid så hyggeligt.
Stone Grange, dansk vineri fra Fredensborg, havde en lille stand, hvor man kunne smage dansk produceret vin, deres rosé var af forbløffende høj standard.
Georg Breuer, tysk superproducent (Rheingau), forhandles gennem Barrique Vin og var med på en af standene, og kvaliteten af deres vine fornægter sig ikke, selv ved sådan en smagning i fri luft. Ved afgang fra sommermarkedet var der lang ventetid på at købe x-antal flasker, så jeg besøgte firmaet igen om mandagen, hvor jeg kom i snak med en ansat / indehaver, hvem ved? Vi talte lidt om Georg Breuer, som jeg ville købe 6 flasker af, Breuer, som har været med til at indføre Erstes Gewächs klassificeringen. Den unge mand var sikker på, at Erstes Gewächs skulle oversættes til Grand Cru, det er jeg ikke. Det betyder direkte oversat Første Vækst, altså Premier Cru. Der er allerede over 50 af sådanne Erstes Gewächs vinmarker, hvilket er alt for meget, selvom det er Premier Cru og ikke Grand. Han stod på sit, og jeg på mit. Men ligemeget, de for det meste pragtfulde vine fra Rheingau kan drikkes med fornøjelse, ligemeget hvad man ynder at kalde dem. Gode er de. Jeg købte nogle flasker af en Riesling fra Breuer, der var på tilbud, som Breuer kalder Charm. Her er ikke tale om Einzellage eller Erstes Gewächs, eller noget som helst, blot en vin fra Rheingau. Eller måske er det alligevel fra en navngivet mark, det anføres blot ikke på etiketten. Men det er et produkt fra en topproducent, let vin, fuldendt ballance, et mesterværk og fuldstændig rentgående Riesling! Jeg ville tro, at den henhører under begrebet Feinherb eller måske Halbtrocken, altså med et strejf af sødme, som denne vin også har.
Adspurgt om sommermarkedet havde givet pote, sagde den venlige unge mand, at der ikke var tjent mange penge, det havde været morsomt, men et stort arbejde. Tyndet ud i lageret havde man i det mindste fået!

Verner

Brauneberger Juffer 1994

Gade i Cochem ved Mosel,
næh det er ikke lige præcis her
vinmarken ligger

Brauneberger Juffer 1994
Einzellage – Erstes Gewächs

Jeg stod henne i den lokale Irma 7. november 1996, jeg husker det, som var det i går, og spottede en samling Mose Auslese, fra en berømt vinmark, og som de stod der på hylden, så de herlige ud. Jeg købte seks flasker til en pris af 79,- kr. stykket og i dag gad jeg vide, hvad sådan en ville koste her 13 år senere. Det får man aldrig opklaret. Det sjove og spændende er, hvorlænge man kan og skal gemme sådan en hvidvin. Rolig nu en Mosel Auslese af klasse, som denne, ligger snildt sine 30 år. Hvordan kan det lige lade sig gøre? Et samspil mellem det fra start kolossale syreindhold (naturlig vinsyre fra naturens side), spiritus (kun lavt indhold), vinens ekstrakt indhold, frugt, mineraler, kalk, salte, og jeg ved snart ikke hvad, medvirker altsammen til en meget stor lagringsevne. Bliver den også bedre? Yes!
I går torsdag 28.maj 2009 blev den sidste flaske så drukket, 15 år efter den kom til verden. Der var dømt rent eventyr.

Farve: Guld, fuldstændig ren, klar og strålende.
Duft: Elegant frugtduftende, ikke voldsomt, men klart.
Smag: En smag af den aller fineste, fuldstændig rene frugt, stærk vinøs (vinagtig) og i fuldendt balance.

Verner

Tysk vinmesse på Børsen

Schloss Reinhartshausen, Rheingau

Tysk vinmesse; Riesling & Co.

Tysk vinmesse på Børsen. Her var chancen for at smage tysk vin i almindelighed og Riesling i særdeleshed. Så der blev skaffet 4 billetter med rabat, hvilket jo altid er rart. Af sted tog fruen og jeg og to venner. Mange var tilstede og smagte sig igennem både lækkerier og ikke mindst de tyske vine. Det er jo herligt. Tyskland var herhjemme det helt store vinland til og med 1942-43. Så umuliggjorde krig og besættelse den næsegruse beundring for tysk kultur og ditto vin. Det er egentlig synd. Dengang drak de kredse, der kendte til vin, tysk vin og gamle årgange. Man var nødt til at gemme vin, da der var en del årgange, hvor det simpelthen ikke var muligt at fremstille vin, der var drikkelig. Efter krigen havde alt ændret sig, nationen Danmark var endnu ikke som helhed blevet et vindrikkende folk, det kom først senere.
Men der stod vi fire så en forårsaften i april på tysk vinmesse.
Der var mange forskellige vine, naturligvis. Også vin på sekundære druer, glimrende vin. Der var Spätburgunder (Pinot Noir), som har en stor fremtid i Tyskland. Og så var der altså Riesling. Tysk Riesling i alle afskygninger. Jeg selv er mest til de sødere udgaver, som tyskerne mestrer til perfektion, spätlese og derover. Spätlese er meget ideel synes jeg, ofte den fuldendte balance mellem restsukkerindhold, ekstraktindhold, spiritus, hvoraf der ikke er meget, og den pragtfulde frugt fra rieslingen. Man kan blive helt salig. Jeg selv har, sammen med fruen, tømt utallige flasker tysk spätlese igennem livet.
Mange producenter var til stede og havde medbragt glimrende vine, her skal nævnes Weingut Rappenhof og deres fremragende Niersteiner Pettenthal 2007 Auslese. Schloss Reinhartshausen fra Rheingau med drømmevine som 2006 Riesling Erstes Gewächs trocken Erbacher Marcobrunn og en auslese fra samme år, samme fantastiske vinmark. Det var nok toppen på messen, rent vinmæssigt.
Jeg fik også lige talt med Erik Nielsen fra Mosel-rejser.dk, som importerer vine fra Schiffmann-Conrad. Erik Nielsen har jeg besøgt en gang i hans garage, som også er hans lager (garage-importør).
Alt i alt en herlig aften i vinens og gode venners lag.

Verner

Vinene fra Bourgogne

Søren Franks

Vinene fra Bourgogne

Vinene fra Bourgogne er, i hvert fald i denne forbindelse, indtil flere ting. Forklaring kommer straks.

Først og fremmest er der selve vinene fra Bourgogne, sådan rent generelt. For vininteresserede har dette altid været noget særligt, toppen ville jeg selv sige. Toppen af vin-fremstilling og -drikning med alt hvad dette indebærer. Genstanden for manges ønsker om rigtig god vin, når Bourgogne ellers er god. Her skal man et godt stykke op i kvalitetsgrader, før man kan sige dette. Og i priserne! Men alligevel.

Det er også en relativ nyudkommet bog, skrevet af Søren Frank, vinsmager, vinkender, anmelder, redaktør, forfatter.
Han anbefaler selv, at man ikke skal læse bogen fra ende til anden, thi så vil det blive en ordentlig mundfuld, og bogen skal ikke bruges på denne måde. Efter læsningen må man konstatere, at der ikke er mere at komme efter, som en tidl. statsminister ville have udtrykt det. Alt er med, Frank er utrolig nøjeregnende. En bog for vin-nørder hhv. –tosser. Men den må man læse, hvis man hører til en af førnævnte typer. Det mest interessante er konstateringen vedr. druetypen Aligoté, gående ud på, at denne drue bedre udtrykker terroir end Chardonnay, og derfor rettelig skulle have været den foretrukne hvide drue. Ikke Chardonnay. Det er et udsagn fra vinbønderne i Bourgogne, og de skulle vel vide det?

Til sidst en anmeldelse i Den Levende i søndagsudgaven (i går) af en smagning holdt på Søllerød Kro af vine (Bourgogne) fra tre af madame Lalou Bize-Leroys virksomheder. Anmeldelsen er skrevet af Henrik Steen Andersen. De tre virksomheder er Maison Leroy, Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay alle ejet helt eller delvis af madame. Der var ingen vine fra DRC (Domaine Romané Conti) hvoraf madame ejer halvdelen. Man burde titulere madame Dronningen af Bourgogne. Vinene skulle have været helt eventyrlige, ligeså deres pris. Almindeligt dødelige har ikke selv den mindste chance for at deltage. Jeg selv har heldigvis, langt tilbage i tiden, smagt seks af de syv vine fra DRC, det var en oplevelse, alle Grand Cru. Desværre levede de ikke helt op til renoméet, men bare at have smagt sådanne vine er en kæmpeoplevelse.
Pokkers man ikke kan deltage i sådanne smagninger, der holdes for en lukket kreds.

Verner

Azienda Santa Barbara - Marche

Verdicchio dei Castelli di Jesi classico

Verdicchios hjemsted er Marche, og har været det siden 14-hundrede tallet. De sidste 20-25 år har hvidvinen Verdicchio dei Castelli di Jesi undergået en forvandling fra grim ælling til smuk svane. Navnet kommer af verde (grøn) idet druerne bevarer en stærk grønlig nuance, selv når de er modne. Vinen holder 12 %, bouquet’en er intens og duftende, smagen er tør med en bitter eftersmag.
De viste flasker er fra Azienda Santa Barbara, en topproducent.
Vinen i den amfora-lignende flaske er Verdicchio Classico. Serveres bedst ved 6-10 grader.
Den anden flaske er Verdicchio Classico Cru, le Vaglie (bølgen), et mesterstykke af en hvidvin. Serveres bedst ved 10-12 grader.
Amfora-udgaven drikkes til fisk og små forretter, jeg selv drikker den gerne til Osso Buco Milanese.

Le Vaglie; fornem til skaldyr eller det førnævnte, om det skal være.

Begge er købt hos importøren Preva Food i Hvidovre og er gaver fra tidligere kolleger.

Verner

Chateau de Suduiraut

En flaskefuld af slottets

vidunder af en vinChateau de Suduiraut
For en del år siden (en hel del endda) afholdtes en vinsmagning i for længst hedengangne Academie de Vin. Smagningen drejede sig udelukkende om Chateau de Suduiraut. Smagningen blev ledet af Peter Jørgensen, dengang medindehaver af den senere lukkede Knud Jørgensens Vinhandel, beliggende på Strandvejen nr. 100 i Hellerup, København. Tilstede ved smagningen dengang var også en repræsentant for familien, som på det aktuelle tidspunkt ejede det fænomenale vinslot. En meget smuk, elegant og spændende dame. Denne dame fortalte om slottet og dets vin, senere kunne man stille spørgsmål. Foruden sit smukke ydre talte hun det mest fantastisk forførende franske, ren musik. Meget smukt. Alene at høre damen udtale slottets navn var utroligt.
Dernæst smagte man 7 – 8 årgange af slottets vin. Det var rent eventyr.
Ved sjældne lejligheder senere (meget sjældne) er det lykkedes at smage slottets vin på ny. Et sådan projekt koster penge, i skrivende stund kr. 800,-, for en af de senere årgange og altså pr. flaske. Men en drøm, altid en drøm.

Chateau de Suduiraut
Chateau de Suduiraut, 1. Cru i Preignac, Sauternes, hvis marker støder op til Chateau Yquem's nordlige side, byder på noget af det ypperste i Sauternes, og i store årgange forveksles den også tit med Yquem i blindsmagninger. Vinene er overdådigt lækre. De kendetegnes ved en meget parfumeret bouquet og smag, og en næsten sensuel og opulent krop, med en frisk finesse i smagen, trods sødmen.
Slottet er på 90 ha, med renoveret slot og park anlagt af Lenotre. I dag er slottet ejet af AXA-forsikring.

Slottet og dets vin bekræfter blot den særstatus de bedste franske vine har, en status, hvor ingen andre lande har mulighed for at gøre Frankrig rangen stridig, som absolut førende vinland. At nævne den stribe af andre franske vine, som er i samme enestående klasse, vil blot være namedropping. Det er pragtfuldt at smage vin på dette niveau, men det gør ondt i tegnebogen!

Verner