Clos de Loyse

CLOS DE LOYSE BLANC 2008

Château des Jacques

Louis Jadot - Bourgogne, Frankrig

Château des Jacques ligger i Beaujolais-distriktet i Cru-kommunen Moulin a Vent. Her laver Jacques Lardière vin, som var det en stor Bourgogne. Gæring og lagring på fad, uden at vinen mister sin syre og frugt, er et kunststykke, og det kan ovennævnte vinmager. Overvældende aroma og en dyb, intens smag. Har du aldrig smagt stor, hvid Bourgogne, så prøv denne.
Louis Jadots vinmager Jacques Lardière laver Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir. Jacques Lardière er kendt for at fadlagre hvidvinene meget længe, hvormed de tilføres en fløjlsagtig fedme, der gør dem meget svære at modstå, når de er helt unge. Men faktisk er vinene kolossalt lagringsdygtige – Jacques sørger nemlig for, at der kun anvendes druer med et perfekt balanceret syreniveau, og han skyer brugen af malolaktisk gæring, som han mener, tager gnisten fra vinene. Den største trussel mod hvidvinenes lagringspotentiale er, at de er pokkers svære at holde fingrene fra!
I 1996 købte Louis Jadot det estimerede Château des Jacques i Moulin à Vent, og blev dermed det første Beaune baserede hus med en topvingård i Beaujolais. Siden har Jadot investeret masser af ressourcer især i Château des Jacques vinmarker, og gjort ejendommen til referencepunktet for hele Beaujolais området. ”...Verdens bedste Gamay baserede vin…”, kalder guruen Clive Coates den røde vin fra Château de Jacques.
Men den hvide fra ejendommens 9 hektar store Clos de Loyse er imidlertid ikke mindre interessant. Clos de Loyse er fadgæret og fadlagret som de største vine fra Côte d’Or. Når man først sætter næsen til glasset, er præget fra egetræsfadene helt fremme i front, men efter et øjeblik i glasset åbenbarer vinen også mineralske finesser og en anseelig elegance. Smagen er kødfuld og rig på aroma.

Det er ikke muligt at tilføje noget særligt bemærkelsesværdigt til ovennævnte beskrivelse, som er skrevet af en fagmand. Den nævnte vin er super. Og så er det ingen sag at drikke en sådan eksklusiv vin, når man ligefrem får den forærende. Det var for den sags skyld heller ikke nogen særlig besværlig ting, at drikke den til en lækker ret bestående af stegt vagtel flamberet i calvados, en sauce baseret på hvidvinsdampede druer monteret med fløde samt pasta.
Bøvs - og velbekomme.

Verner

Mont-Redon

Slottets hvide supervin

Det var den sidste flaske af Chateau Neuf du Pape, Chateau Mont Redon 2007, Blanc. Altså hvidvin. På grund af mørkemænd, muselmænd kaldte man dem i gamle dage, havde det kun været muligt at tage 3 flasker med hjem gemt i kufferten i en flamingokasse købt på slottet. Da vi kørte fra det smukke vinslot med den eventyrlige vin, var det med kassen på bagagebæreren. Den skulle i første omgang med tilbage til Orange, hvor vi boede. Det var varmt den dag. Senere med fly sammen med os. Derfor kun tre flasker med hjem, det forslår som en skrædder i helvedet, når vi taler om en drømmevin, som slottets hvide stjerne.

Og hvordan var den så efter at have hvilt sig et halvt års tid?

Farve: Bleggylden, strålende klar.
Bouquet: Sofistikeret og herligt duftende.
Smag: tør, krydret, fyldig, elegant frugtsmagende, meget mineralsk. Maskulin power, lige i den grad.

Ved et tidligere besøg i byen Chateau Neuf du Pape, år tilbage, boede vi på et hotel tæt på torvet. Hotellet havde en vinbar, som jeg frekventerede, som den eneste pågældende eftermiddag. Da jeg overfor tjeneren udtrykte min glæde over den ovenfor omtalte hvidvin, var svaret: Det er den bedste!
Så sandt!

Hvad vi drak den til?
Bruschetta (varianten lavet på basilikum, tomat og hvidløg).
Oksekød, lignede Roastbeef, uden at være det, men blev stegt 24 timer ved lav temperatur. Mærkelig ting. Mixed salat, godt med blåbær.
Jarlsberg, norsk ost.

Jo, en sådan kraftkarl til en hvidvin kan sagtens bære omtalte middag, eller omvendt!
Hvis vi kun taler om vinen, taler vi om Sydfrankrigs herligheder!

Se også blog-indlæg af 11. August 2009.

　
Verner

　
　

Graacher Himmelreich

Dr. Loosen

Graacher Himmelreich 2008
Riesling Kabinett
Doktor Loosen

Fuldstændig klar, bleggylden
Delikat bouquet
Fuldstændig rentgående smag, sofistikeret, stærkt vinøs, eksotisk og smag af lækre sydlandske frugter. Der er simpelthen ikke superlativer nok.

Ernst loosen, der i dag driver det gamle firma, er Tysklands ubestridte vin-supermand, deraf den superbe kvalitet.

Denne herlige sag blev drukket relativt tidlig og var fremragende, fuldt drikkemoden, men kan sagtens gemmes fem år, sandsynligvis meget længere, og derved opnå stærkt forøget kompleksitet, dvs. flere smagslag, nærmest under hinanden, så at sige, o.a., men et herligt glas var det.
Den blev drukket til Forelle Müllerin Art (foreller dyppet i rugmel og stegt i smør, rigeligt smør), Petersillie-kartoffeln og grøn salat. Det var, som at være i Tyskland.
Som yngre sad vi her på hjemmebasen og drak moselvine ad libitum, deriblandt en del Graacher Himmelreich Kabinett i de gode årgange 75, 76, 81, 82 og 83. Vist var det gode tider.
Selve den berømte mark, Graacher Himmelreich, kan ses nede fra floden, når man sejler forbi, og hvem skulle tro, at fra sådan en stejl skråning kommer der drømmevin, som ovennævnte. Det er en del af Moseldalens charme. En cykeltur i hele flodens længde fra Metz i syd (Frankrig) til Koblenz i nord, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, kan stærkt anbefales.

Verner

Post scriptum: Denne blogs forfatter beklager de nødvendige tyske rettelser. Errare humanum est (det er menneskeligt at fejle. Trods alt!).

Muris Saltus; Meursault

Chateau de
Meursault

Jean Monniers

Meursault

Muris Saltus; Meursault

Det første er latin. Skulle betyde musens spring, men det kan sagtens være en historie. Ej heller vides, hvilken mus der var tale om, eller hvor den sprang hen!

Vi her i huset har flere gange gæstet ikke bare Bourgogne men i særdeleshed Chateau de Meursault. Slottet er efterhånden gennemrestaureret og ejer en fantastisk malerisamling, som gæsterne også ser, når de besøger det berømte vinslot. Det er en oplevelse i sig selv.

Det bedste er, at jeg den anden dag fik min livsledsager til at forære mig tre flasker af nedenfor omtalte vin. I fødselsdagsgave. Dejlig gave.

2007 Meursault vieilles vignes, Jean Monnier

07 fra Monnier er til den slanke side for en Meursault, den mangler måske lige det sidste på koncentrationen for at kunne kalde sig stor, men mineraliteten og citruspræget fejler ikke noget.

Dette er ikke:
En vin fra Ch. de Meursault
Ingen premier cru
Ingen lieu dit (navngiven mark)
Ingen vin fra en top-producent

Det er blot en kommune vin, altså en vin fra en unavngiven mark.

Til gengæld er det vieilles vignes. Dvs. vin fra gamle vinstokke. Der findes ikke regler for denne betegnelse, men man kan stort set stole på oplysningen. Ingen siger blot hvor gamle!

Druen bag vinene fra Meursault er Chardonnay, men lad endelig være med at bekymre dig om det, for en ægte meursaultbonde er ikke interesseret i at lave Chardonnay, han tænker kun på at lave Meursault, at udtrykke det lokale terroir så præcist og karakterfuldt som muligt.

Og det næstbedste?
Det er, at lige netop i denne uge er omtalte vin på tilbud i Irma.

Nej da, billig bliver sådan en jo aldrig nogen sinde!

Uhm altså, Meursault!


Verner

Den lange vandring mod havet!

Søren Franks bog om Bourgogne,
som vi kender det i dag!

Et kystnært område

ved Montenegro

Billedet herover forestiller havet eller rettere sagt en kyststrækning tæt ved havet. Det er i Montenegro. Og hvad har det så med noget at gøre, spørger du nu. Ja, det har jo en hel del med sagen at gøre. Vi skal ikke diskutere fiskeri, hvalfangst, algehøst eller gigantiske havmøller. Det kunne alt sammen være meget interessant.

Bourgogne
Det som er vigtigt, er den indflydelse klodens tiltagende opvarmning allerede har eller meget snart får for dyrkningen af vin generelt og desuden for de gamle berømte vindistrikter både i Europa og i oversøiske vindistrikter.

Det er altså world wide, det her!

Om 25 år, rundt regnet, skal du ikke regne så meget med at drikke f.eks. en klassisk rød Bourgogne. Det kan hænde, at hvis vinen virkelig er fra Bourgogne, vil den røde vin ikke være lavet af den herlige Pinot Noir, som er så forfærdelig vanskelig at lykkes med. Det vil sandsynligvis være på en helt anden druesort, som langt bedre tåler den højere temperatur til den tid. De højt berømmede Grand Cru’er vil visne bort, som is på en varm sommerdag. Allerede nu har Bourgogne 7 gode årgange i hvert ti-år. Førhen var det tre! Det skyldes den stigende gennemsnitstemperatur, fremkaldt af klodens opvarmning. Hvis man alligevel til den tid stadig ville dyrke Pinot Noir, er jeg, som mange andre, bange for, ja sikker på, at det mere vil smage af marmelade end vin.

Australien
Vi skal ikke gennemgå alle de gammelkendte vindistrikter, så blev der nok at gøre, men problemerne melder sig efterhånden overalt. Der bliver langsomt for varmt. I Australien har man meget høje temperaturer, mangeårig tørke, eller næsten i hvert fald, omfattende steppebrande, der breder sig til vinområderne og vandmangel. De sidste, der får del i den smule vand, man kan skaffe fra næsten tomme vandmagasiner er vindyrkerne. En del steder høstes vinmarkerne om natten ved elektrisk lys, af hensyn til at holde druernes temperatur nede, til de når frem til vinfremstilleren og kan forarbejdes, hvilket er helt essentielt.

World wide
Problemerne for vindyrkerne overalt bliver, inden for ikke så længe, at finde nye områder, hvor man kan dyrke vin også på højt niveau. Og hvor kan man så det? Det kan man i kystnære områder, områder hvor temperaturen pt. er væsentligt lavere og vil være det også fremover. Allerede nu ser man vinforetagener opkøbe egnet jord i kystnære zoner, mens tid er. Det gælder både i Australien og Sydamerika. New Zealand er i denne forbindelse meget heldigt stillet, det ligger jo på havet, der er betragteligt køligt! Det er man også visse steder i Europa, heldig altså. Men store ændringer i vindyrkningen og smagen kan man sagtens forestille sig i Bourgogne, Mosel, Rheingau, Rhone, Syditalien, Spanien, med mange, mange flere. Ingen nævnt ingen glemt!

Det som nu forestår er den lange, lange vandring mod havet!

Verner

Post scriptum: Du synes det er negativt ikke? Jeg selv synes det er interessant, jeg kan ikke forestille mig, at det ikke skal lykkes at fremstille vin også i fremtiden. Op med humøret, drik et godt glas vin (til)!

Passo Doble

Asparges viklet med skinke,

let sauteret

Prøv det til Passo Doble,

eller Masianco!

Her er den så; Passo doble!

Masi
Entusiastisk eksponent og udforsker af Valpolicella, Amarone, Reciotto, Soave etc., etc. Husets top Amaroner og ditto Valpolicella’er er bare herlig vin, som f.eks. Mazzano (Amarone) og Campo Fiorin (Valpolicella), se også blogindlæg af 21. marts 2009. I øvrigt bør man ikke glemme Masis hvide Masianco, et herligt glas, der ikke bare beder om spaghetti eller antipasti, men direkte trygler om det! Som mange andre europæiske vinhuse søger Masi nye græsgange, i Masis tilfælde i Argentina.



Masi
Paso Doble 2008 Tupungato, Argentina

Mørkrød; god frugt med balsamiske toner i næsen; fin koncentration uden at være tung. Måske bedste årgang af Passo Doble. Ung.

Vinen er meget harmonisk og forekommer Corvina-præget (ifølge bag-etikketten er Malbec dog hoveddruen); der er disse herlige lyse, transparente bær, som en rigtig god Valpolicella kan have, og så en vægt og struktur, som givetvis er et Malbec-bidrag. Det er fuldstændig rigtigt, hvad der står på etiketten: sjælen er argentinsk, stilen veneziansk. Men druerne er altså høstet i Argentina. Meget interessant, dog ingen egentlig topvin. Retfærdigvis skal anføres, at de mange anmeldelser af denne vin skiller vandene. Det er ikke blot superlativer, denne vin høster.

Verner

Sydtysklands vinøse herligheder

Schmitt's Kinder

Etiketten for Pfülben

- og nedenunder Würzburg

Domkirken i Würzburg

Vinbesøg kan være meget forskellige, alt efter situationen og de mennesker man møder, og så deres vin! Man kan være helt ustyrlig heldig, som f.eks. den første gang, vi besøgte Schmitt’s Kinder i Randersacker i Franken. På vej nordpå ad Autobahn fik jeg lige akkurat øje på skiltet mod den lille vinby. Et besøg her kunne give et behageligt afbræk i al kørslen.
Ældre hus, som virkede lukket, men var det ikke. Flinke, høflige, unge mennesker, om vi ikke ville smage, før vi købte nogle flasker? Og her får man så smagt vin ved præcis den optimale temperatur, som er så vigtig, for at vinen folder sig ud med alle sine herlige smagskomponenter. Det gjorde den, for her var der virkelig tale om vin på topplan, især husets Silvaner spätlese trocken fra markerne Sonnenstuhl og Pfülben. Herlige sager. De var glade for begejstringen og rosen, hvilket de sagtens kan være. Det er indtil videre lykkedes at besøge dem tre gange, plus en enkelt gang ovre på den anden side af vejen hos Schmitt, alle hedder Schmitt her i byen, sagde de unge mennesker hos Schmitt’s Kinder. Ret morsomt ikke? Jeg håber min vej også i fremtiden falder forbi. I mellemtiden har Schmitt’s Kinder udviklet sig til en trestjernet producent, har flyttet vineriet hen til foden af vinmarken Sonnenstuhl og deltager, sammen med fire andre vinproducenter, i arbejdet med at udvikle de højtliggende marker i Steigerwald, længere østpå, hvor der skal fremstilles mineralske vine. De bliver markedsført under mærket ”Trias”, som er navnet på den specielle jordbund dér.

Schmitt’s Kinder om deres arbejdsfilosofi:
“Our main task, yet, will be to continue the consequent refinement of white wines. This view of management is reconfirmed by highly successful competitions in wine tastings and tests. Our wines have won numerous prizes from regional awards up to the federal and state level”

Og - når man så er på disse kanter, bør man besøge den nærliggende, smukke, gamle barokby Würzburg. Jeg ville sige, det simpelthen er et must.

Verner