onsdag den 30. november 2016

Mousserende vine


Comte de Tarville NV Crémant de Bourgogne AOC

I Sydeuropa drikker man langt mere mousserende vine end her til lands. Danskerne er på en eller anden måde gået helt i stå mht. vinvalg. Det er i skrivende stund som om efteråret har accelereret danskernes forbrug af mørke alkoholtunge vine, som man synes passer bedre til det nationale køkken, her hvor mørket har sænket sig over os, for først at lette igen langt hen i januar måned. Det bliver for meget, simpelthen. Der er masser af retter og serveringer, som fortjener anderledes bedre og charmerende vin, end de forannævnte røde. Stone sure. Bare tænk på alle fiskeretterne, for du spiser vel fisk? Eller retter, hvor der anvendes lyst kød, eller fremragende mixede salater, eller, eller?

Der er masser af muligheder, mange flere end her nævnt. Kun fantasien sætter grænser. Men ikke kun som akkompagnement til noget spiseligt, men også til et par glas i utide, eller hvis jeg må være så fri, som nydelse sammen med et menneske af det andet køn, som har ens hjerte.

Så er der dem, der bare smager og drikker, fordi det drejer sig om vurdering af vinen og bedømmelse af samme. Ja – de findes.

Champagne er i sagens natur mousserende vin, omend meget dyr pga. kvaliteten. Men det behøver ikke være Champagne. De engelske mousseende vine er gået stærkt frem, næsten på højde med Champagne, og naturligvis heller ikke så billige. Fremgangen i kvalitet skyldes mange ting, dog også, at de engelske mousserende vine dyrkes i Sydengland, hvor jordbund, klima m. m. fuldstændig ligner forholdene i Champagne i Nordfrankrig. Der er kun lige en smal strimmel vand imellem, kunne jeg fristes til at sige, hvis man sådan lige betragter de geografiske forhold. Men gode er de engelske mousserende vine, blot har de nogle underlige navne. Man ser ikke ret mange af dem på det danske marked.

De vinproducerende lande fremstiller mange steder mousserende vin. Jeg selv hælder mest til den slags vine fra Bourgogne, hvor druevalget ligner det, der foretrækkes i Champagne, og fremstillings processen også. Disse vine er naturligvis ikke Champagne men gode, mindre udgaver, og her er der virkeligt mange på det danske marked.


Jeg selv faldt for nylig over

Comte de Tarville NV Crémant de Bourgogne AOC

Frisk, tør og forholdsvis fyldig mousserende vin.
Meget anvendelig til mange forskellige retter og lejligheder.
Det er et dejligt glas mousserende vin.

Og - Så er den relativt set billig!


Verner


Ingen kommentarer:

Send en kommentar