Terre de Granit

Saint Joseph - Lad de små børn komme til mig

Terre de Granit

Saint Joseph 2009

Cave de Tain

Man møder dem overalt, vine lavet på Syrah og fra alle verdenshjørner. Druen er in. En modedrue. Jeg fristes til at sige ludder-drue, noget i retning af Cab. Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon. Druetyper alle prøver at producere for at ramme konsumenternes flygtige smag og interesse. Som regel, ofte, er disse Syrah-vine ovenikøbet rene kraftbasser, med rigtigt højt alkoholindhold. Kanonslag. Hvor er det synd. Mindre kan gøre det. Der skal ikke være revolution hver dag, vel?

Så meget desto bedre er det, at finde en Syrah fra et område, hvor den nærmest er indfødt, ikke indført, nemlig Nord-Rhone. Nord-Rhone, hvor Syrah dyrkes intensivt, vine lavet på 100 % Syrah, blæksorte, kraftige, fyldige, fantastiske vine. Men her er der også tale om dramatiske vine. Så er vi lige vidt. Undtagelsen var lige dette eksemplar fra appellationen Saint Joseph. Den var pænt mørk, duftede af mørke bær og smagte af det samme, med et klart præg af undergrunden, der visse steder i det relativt store distrikt er granit. Hvadbehager tag lige den! Og så holdt den kun lige 13 % volumen alkohol. Vinen passede helt fortryllende til vildtragout lavet på basis af rådyr-kølle. Ekstra gevinsten er, at man ikke vakler halvt bedøvet væk fra bordet efter indtagelse af en halvflaske pr. mand (kvinde).

Nej, jeg har ikke bortdømt appellationer i Nord-Rhone som f.eks.

Cote Rotie

Condrieu

Crozes-hermitage

Hermitage

Cornas

De fantastiske røde vine fra disse appellationer er som regel bedre egnet som meditationsvine end lige bordvine. Altså efter min opfattelse.

Sluttelig skal jeg gøre opmærksom på, at et besøg i Nord-Rhone er langt bedre, end at sidde og drikke en vin herhjemme fra samme område. Meget, meget bedre. Det står jeg inde for. 

Saint Joseph

 Verner

Kom til Makedonien min far!

Tikves vinmarker i Makedonien

Denne vin er godt nok fra Makedonien, men man skal ikke lade sig overaske, heller ikke af vin fra dette verdenshjørne. Kvalitetsvine bliver til så mange forskellige steder efterhånden. Således også denne. Før jeg modtog en flaskefuld i gave fra særdeles gode venner, havde selv jeg aldrig drømt om at møde en vin fra Makedonien, af alle steder! Men, men . . .

Her er den så, vinen, der er valgt til Årets Stjernevin 2013 af H.J.Hansen Vin. Det er godt set. Den er i hvert fald meget international i stilen, på trods af, at den er lavet på en lokal drue, der kaldes Vranec.

Det internationale islæt skyldes sikkert tilstedeværelsen af Phillippe Cambie, den franske ønolog, der især har klienter i det sydlige Rhône, hvor han assisterer mange af de sidste års store succeser fra Chateauneuf-du-Pape. Han er kendt for at skabe meget moderne Chateauneuf med masser af udtræk, saft og kraft, men holdt i balance. Det er den samme opskrift han har brugt her.

Tikves Vranec Special Selection 2011

Mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en smag, der er meget frugtdreven med bløde tanniner og en god intensitet. Den er moderne i stilen og det skjuler drueegenskaber og særpræg lidt, men den er knaldhamrende flot og smager af meget mere end den pt. ret fordelagtige tilbudspris af kr. 75,-. Man skal nok skynde sig efterhånden.

Det er sådan jeg selv foretrækker vin, mere charme og elegance end muskler, selv om Tikves Vranec holder 14 pct. volumen alkohol.

Verner

Gammel vin

Gammel vin

Skal man drikke gamle vine? Godt spørgsmål, ikke? For et par generationer siden var man ofte nødt til at drikke gamle vine, ikke alle årgange var gode, i Europa i hvert fald. Dem, der overhovedet drak vin var klar over dette forhold, så der måtte gemmes. Endvidere var en del vine fremstillet til at kunne gemmes, i modsætning til i dag. Årgangene har også en noget mindre betydning, ofte er den angivne årgang kun en slags datomærkning. Man er blevet bedre til at lave vin i mindre gode år. Endvidere er der også det forhold, at man langsomt er blevet vænnet til at drikke unge hhv. yngre årgange.

Derfor er det også interessant at smage gamle vine, i håb om, at miraklet er sket, at den gamle vin har klaret sig over en årrække og stadig er på toppen. Skønne drømme. De holder naturligvis ikke altid. Helt sikkert! Er man vininteresseret, modtager man selvklart en del flasker ved fødselsdage og andre familiefester, og så bliver det spændende at smage, og synes jeg, især de gamle flasker. Hvordan er de så? Klarede de pynten?

Private MARGAUX Reserve 1986

Schröder, Schÿler & Cie

Farve: Mørkt farvet centrum, aftagende mod glassets kant, hvor vinen fremstod  orangefarvet.

Bouquet: ikke meget givende, tydeligt præget af forfald. Desuden led vinen under en smule prop.

Smag: Ingen frugt, som vinen totalt havde mistet. Smagen præget af forfald: Skovbund, stald. Igen prop.

Nix. Det var som at kysse en afdød!

Chateau Talbot 1997

Saint – Julien

Grand Cru Classé

Farve: Pæn, typisk Bordeaux-rød

Bouquet: Nærmest stank. Hestestald.

Smag: Underlig sød, syrlig. Kraftig, modbydelig smag af hestestald.

Puh, den vil jeg nødig smage en flaske til af, hvilket jeg altså rent aktuelt har!

Faustino I - 1999

Rioja Gran Reserva

Spændingen stiger!

Farve: Flot dybrød.

Bouquet: Ikke udtalt bouquet. Frugt. Indtagende faktisk.

Smag: Fin balance. Lækker frugt. Herligt smagende Rioja.

Bingo, Bongo og Banko!

Denne vin var Præcis, som man husker de gamle årgange fra Rioja, hvilket var, hvad der gjorde dem så populære også i Danmark. Oh la, la.

Morale: Gem ikke vin for længe. Undersøg hvor længe vinen faktisk kan ligge og stadig være drikbar.

For Guds skyld!

- Men sjovt - det var det!

Verner

Storm Crossing Riesling 2010 Marlborough – New Zealand

Fra meget tidlig i mit liv har Riesling været den foretrukne vintype. Denne drue kan give ypperlige vine i heldigste fald. Ud fra den betragtning er det jo for mig en heldig sag at bo så tæt på to Riesling producerende lande, som Tyskland og Frankrig (Alsace). Der er forskel på opfattelsen af Riesling disse to steder. Klimaet er noget varmere og mere tørt i Alsace, hvilket alt andet lige giver fyldigere og mere tørre vine end i Tyskland. Generelt set. Men det er sjældent, at man kan bruge sådan en betragtning til at generalisere med. Mange gange har jeg mødt en Alsace Riesling, der i den grad mindede om en tysk Riesling. Det er to sider af samme sag, ofte næsten identisk.

Storm Crossing Riesling 2010

Marlborough – New Zealand

Langt ude mød sydøst, så langt man kan komme herfra, ligger New Zealand. En nyere vinproducerende region, men som sagt far, far away. De senere år har man her i New Zealand høstet stor anerkendelse for sine hvide vine, og det med rette. Sauvignon Blanc har været en stor succes herfra, men også Riesling. Det kan lade sig gøre på grund af et relativt set køligt klima!

Og denne Storm Crossing Riesling fra Marlborough er et godt glas vin. Havde jeg ikke vidst bedre, ville jeg have gættet på en europæisk Riesling fra Tyskland. En Kabinett!

Storm Crossing

Farve: Klar, gylden med et strejf af grønt.

Bouquet: Klart vinøs (vinagtig), frugtig, typisk Riesling.

Smag: fyldig, fuldendt balance, druesmagende, citrus, ganske let sødlig, et pikant strejf af petroleum.

Riesling når det er godt.

Verner 

  

En døende skønhed

Private MARGAUX Reserve 1986

Schröder & Schÿler & Cie

En døende skønhed!

Desværre. Her er tale om en meget gammel vin. Råder man over f.eks. 6 stk. af sådan en gammel årgang, kan man være heldig, at en eller to stk. er helt fantastiske, men resten ikke. Således også her. Denne flaske var simpelthen for gammel, men en oplevelse alligevel.

Den skulle have været drukket for længe siden, medens den endnu var på toppen. Men en døende skønhed, det var det!

Farve: Mørkt farvet centrum, aftagende mod glassets kant, hvor vinen fremstod  orangefarvet.

Bouquet: ikke meget givende, tydeligt præget af forfald. Desuden led vinen under en smule prop.

Smag: Ingen frugt, som vinen havde mistet. Smagen præget af forfald: Skovbund, stald. Igen prop.

Konklusion: En tidligere stor skønhed i rivende forfald på vej mod døden. Skulle desværre have været drukket for år tilbage.

Men: Herlig, opløftende oplevelse.

Morale: Gem ikke en vin på dette niveau SÅ længe!

- Og så var det en gave fra min nabo!

Verner

Vin i SØNDAGSAVISEN

Erik Skovenborg

Søndagsavisen har som en del andre aviser og blade en spalte om vin, et folkekært emne i disse tider. Denne spalte er ikke særlig omfattende. Hver uge anmeldes tre forskellige vine, der i den kommende uge er på tilbud. Det er en anmeldelse, der går på pris kontra kvalitet. Bestyreren af dette er Dr. med. Erik Skovenborg, som har vin som interesse. Det gør han såmænd rigtig pænt. En del læsere føler sig sikkert hjulpet af hans indsats. Det er glimrende. Dog svinger han sig sjældent op til noget bare lidt bedre, ligesom sådan cirka fem ud af hver hundrede anmeldte flasker er hvidvin. KUN! Det er synd efter min mening!

Men i dette nummer (22.-24. marts) omtaler Skovenborg det han kalder en sund trend. Sidste år steg salget af vin med alkoholstyrke i den lavere ende med 66 procent i England! 

Erik Skovenborg:

”Meget tyder på, at vi er på samme spor her i landet. Mange vil gerne kunne nyde et glas vin til maden uden at skulle dingle væk fra bordet efter måltidet. En flaske vin med en alkoholstyrke på 14 vol.pct., som er ganske normalt i vore dage, indeholder 105 ml ren alkohol. Det svarer til syv genstande og dermed en kvindes ugeration efter Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Hvis du vil holde styr på dine promiller, er der god grund til at holde øje med flaskernes procenter.”

Citat slut!

Hold da helt op, hvor er jeg enig. BRAVO Hr. Skovenborg!

Verner

Opimian – 121 f.Kr.

Den græske vingud Dionysos
- flittigt fremstillet af romerne
på billeder, amforaer etc.

Årgangens betydning for en given vins kvalitet er stærkt aftagende. Langt størsteparten af vin i vore dage er konsumvin, og for den slags vin, som er langt det meste, der drikkes, er årgangen fuldstændig ligegyldig. Vinen bliver hurtigt drukket og produceres ikke for at kunne gemmes, naturligvis. Årgangsbetegnelsen er nærmest bare en slags datomærkning. Kun lige i vinzoner med køligt og omskifteligt vejr, kan der blive tale om at skulle orientere sig om årgangen.

Noget andet er betydningen af årgangen vedr. de små 10 pct. af vinavlen, der er kvalitetsvin. Her er det på sin plads at interessere sig for den på vinen anførte årgang. Stor betydning faktisk. Især for de lagringsegnede kvalitetsvine. Det er nemlig ikke alle, der er det.

Når man så kikker på litteratur om emnet årgangsvin, dukker der overraskelser op. Mennesket har fremstillet vin i omkring 8000 år, så vidt man ved. Den dag i dag ved man jo fornuftigvis ikke, hvordan disse vine var, eller hvor hurtigt de skulle drikkes, sandsynligvis før næste høst. Og dog. I egnene øst for Sortehavet opbevarede man i oldtiden vin i amforaer gravet ned i jorden. En eller anden holdbarhed har man vel opnået?

Det sjoveste er verificerede oplysninger om en romersk oldtidsvin, en vin, der blev tussegammel. Den berømte vin hed Opimian – fra år 121 f.Kr. da Opimius var konsul – og blev endnu nydt 125 år senere! Ethundredeogfemogtyve år!

Romerne havde gode muligheder for at lagre vin, ler-amforaer, vinfade og glasflasker. Og brugte dem åbenbart. Dygtige folk. De mængder, der blev konsumeret på den tid var enorme; de romerske orgier er på ingen måde skabt af senere tiders fantasi.

- Uha. Vi er kommet bagud!

Verner