Johannisberg

Schloss Johannisberg

Søndag 23.02.2014 11.20

Der er mange veje til et godt glas vin. Ikke? Næh, siger mange, jeg går da bare hen i et supermarked, så er den klaret. Faktisk er det jo meget rigtigt. Det kære emne (vin) stikker sit hoved frem mange steder, der er gået inflation i omtale, køb og drikning. Det er næsten ikke til at blive fri.

Således også i dag, hvor der er en omtale i Ekstrabladet, tror jeg, omhandlende Oetker-familien og dens stenrige medlemmer. En formue skabt i nazi-tyskland under krigen. I dag en gigantisk verdensomspændende koncern. Omtalen i avisen stammer fra en artikel på Bloomberg.com også i dag. Det er rigtig, rigtig interessant læsning.

Og – Hvad i alverden har det at gøre med vin?

Nu ligger det faktisk sådan, at denne familie (og koncern) foruden så meget andet også ejer Schloss Johannisberg i Rheingau, et mytologisk sted for inkarnerede Riesling-aficionados. Slottets lange historie, som du ikke får her (du kan selv finde det på internettet) går så langt tilbage som 900 år, en tidligere fyrstebolig. Selvfølgelig. Slottet bør besøges ligesom vindistriktet Rheingau. Et perfekt feriemål i kort afstand fra Danmark. Det kan jeg stå inde for.

Slottets vin? Helt fantastisk og jo højere prädikat jo bedre. Det er også sådan, at der i dag findes endnu bedre producenter i området end Schloss Johannisberg, men skulle jeg mene; marginalt.

Kommer man i snak med andre vininteresserede, risikerer man hurtigt at blive stillet over for påstanden om, at Chardonnay giver en bedre vin. Man møder det altid. Som det sikkert fremgår af det forestående, er jeg ikke enig.

Jeg står på Riesling, som det mest fortryllende, når der tales om kvalitetsvin. Tysk Riesling. Rheingau. Gerne Schloss Johannisberg.

Apropos supermarkeder, så finder du ikke Schloss Johannisberg dér.

Og alt dette kommer af at kikke ud af vinduet en solrig senvinterdag. Jeg må se at komme ud i solen.

Rheingau

Verner

Daniel Bouju Selection Special Cognac AOC

Denne Selection special er mørk, kraftig og velsmagende Cognac. Her er virkelig noget at komme efter, ingen sædvanlig små-kedelig Cognac, tværtimod. Eller som de siger, hvor den skønne drik produceres; Au contraire! Hvis jeg skal komme med et bud på, hvad sådan en ting smager af, må det blive en fremtrædende smag af figner, et svagt hint af sherryfad og en anelse jord. Power!

Og her er så kun tale om Boujou på basisniveau. Kommer man ud for husets bedre kvaliteter, som f.eks. VSOP og XO, bliver der ingen ende på herlighederne.

Mandag aften (i morgen) skal jeg lave franske crepes af bedste klasse, for at matche denne herlige sag.

Sans doute!

Og denne gang er der ikke grund til at bortforklare, hvorfor der optræder et blog-indlæg angående spiritus. Cognac er brændevin. Dvs. brændt vin; destilleret vin. Altså har vi et produkt her, som er fremstillet på basis af vin. Ellers ville det ikke kunne lade sig gøre. Det er ovenikøbet destilleret to gange. Dernæst bliver det fadlagret under betegnelsen eau de vie; livets vand! Hos producenten Bouju fadlagres alle eau de vie mellem fire og fem år før den endelige blanding og aftapning, der så kaldes Cognac. Vupti.

Daniel Bouju et er en lille familievirksomhed, grundlagt i 1805 og beliggende i Saint-Preuil.

Huset laver cognac i Grande Champagne, Cognacområdets absolutte “Hjerte”, og råder over 25 ha vinmarker.

At besøge Daniel Bouju er som at sætte tiden lidt i stå - hele produktionen foregår i det lille landbohus’ tilhørende lade og - man fristes til at sige - redskabsskur.

Daniel Bouju er et stærkt bevis på, at småt er godt – hos ham er masseproduktion og industriel produktion bandlyst. Her er det detaljerne, der tæller: Cognacen destilleres på en 16,5 hl. still og fadlagres på helt nye små Limousin-fade, hvorved den tager karakter gennem flere års naturlig udvikling på fad og ikke ved hjælp af kunstige tilsætninger som karamel eller sukker.

Daniel Boujus generelle kendetegn er en mørk, finesserig og karakterfast smag, der i VSOP-kvaliteten er rund og fyldig med udviklede tanniner og en lang eftersmag med frugtrige, krydrede nuancer. Forskellen i de forskellige cognacer ligger i lagringen, der er mellem 5 og 80 år, afhængigt af den enkelte produkttype. Herudover fremstiller Daniel Bouju også den for området så kendte specialitet, Pineau des Charentes.

Den oprindelige opskrift på Daniel Boujus cognac blev lavet i 1804, og det er stadig den, der danner grundlag for produktionen i dag. Ingen hokus pokus. Men selvfølgelig en lille hemmelighed i fremstillingen. Vil man have kraftig, mørk og tung cognac, skal råmaterialet være sure druer høstet tidligt, og som tidligere nævnt: Ingen tilsat karamel, kun den ægte farve fra fadlagringen. Og så er Boujus cognacer ikke engang dyre – tværtimod!

Verner

Château la Tour de By 2009

Chateau La Tour de By, beliggende i Medoc, har en historie, der kan spores tilbage til 1700-tallet. På det tidspunkt var det kendt som La Roque de By. Navnet de By kommer fra de By-sektoren i Medoc. Den første del af navnet refererer til det store tårn, der pryder ejendommen, som kan ses på etiketterne. Det maleriske slot blev bygget senere, omkring 1876.

Chateau la Tour de By er en bordeaux vin med lakrids, sort kirsebær og et ganske svagt ekko af jordbund. Vinen er en blanding af 60% Cabernet Sauvignon, 35% Merlot og 5% Petit Verdot. Vinen er ikke drikkemoden endnu og bør derfor lagres et par år, så den også vinder større kompleksitet. Dog var det en smuk oplevelse. Ret beset burde man altid drikke vin på dette niveau, om det var muligt.

Ikke ret meget slår en klassificeret Bordeaux som denne!

Sjovt nok forhandles vinen fra dette slot af en herværende blomsterforretning, sikkert blandt andre. Forholdet pris og kvalitet må siges at være i orden, men billig kan sådan et mesterstykke aldrig blive. Dog var denne flaske en gave.

 Verner

  

3,4 mio kr.!

Rekorden for verdens dyreste whisky solgt på auktion
er netop slået på en auktion hos Sothesby's i Hong Kong

Det første spørgsmål jeg møder er selvfølgelig: Hvorfor kommer der et indlæg om whisky på en vinblog? Ja, som man plejer at sige: det er et godt spørgsmål!

Årsagen er ret simpel, nemlig at en flaske whisky af de bedre er solgt på auktion for 3,4 mio. kr. for en 6-liters krystalflaske.

Nej, der er ikke tale om vin, men et andet drikkeligt fluidum med spiritusindhold, nemlig whisky. Derfor kommer det med her. 

Der er tale om en 6-liters krystalflaske af den sjældne single malt whisky ”M” fra det verdenskendte skotske Whiskyfirma Macallan.

Det som definerer en kultur er, at den skaber f.eks. en drikkelig ting, man kan blive fuldstændig skæv på!

I skrivende stund håbes på, at læseren stadig er med!

For ret så mange år siden reklamerede en vinforretning med et whiskymærke. I den anledning var der en længere historie angående kelterne og deres spiritus; whisky.

Her hævdede vinfirmaet, i modsætning til diverse leksika, at Kelterne oprindeligt var udvandret fra det centrale Schweiz, oppe i Europas vandskel, der hvor Rhinen og Rhone udspringer med 100 meters afstand, og vandret ned over Europa for endelig at nå frem til de Britiske Øer, til Cornwall, Irland og Skotland, hvor deres sprog den dag i dag endnu tales. Det er sådan cirka rigtig nok, men måske med visse moderationer.

Med sig skulle de have bragt deres form for ildvand; nemlig uisge beatha: Livets Vand.

Til yderligere støtte for dette argument gjordes gældende, at i det centrale Schweiz, hvorfra Kelterne skulle være kommet, tales der den dag i dag oldkeltisk i afsides beliggende dale, ligesom der tales oldlatin i andre afsides liggende dale, samme steds. Dette blev gjort gældende pga. af sammenfald sprogligt mellem oldkeltisk og oldlatin. Altså nært beslægtede sprog! F.eks udtales det keltiske ”uisge beatha" næsten ligesom det latinske ”aqua vita”. Begge dele betyder ”Livets Vand”.

Her er det spørgsmålet, om en sådan historie klarer frisag i f.eks. byretten?

Tilbage står kun et: At anbefale et enkelt lille glas whisky af bedste kvalitet!

Macallan "M"

Verner

Chateau de la Rivière – Fronsac

Chateau de la Rivière

Den største og mest imponerende Fronsac-ejendom med borg og kældre i bedste Wagner-stil. De tidligere store tannin-rige vine er blevet mere raffinerede. Ny ejer i 2003; James Gregoire.

Har man på et tidspunkt smagt slottets første-vin (Chateau de la Rivière), må man nødvendigvis medgive, at  her er der tale om en stor bordeaux-vin. En sand drømmevin!

Slottets første-vin: Chateau de la Rivière

Hvad vininteresse også kan medføre - desværre!

Ekstrabladet 06.01.2014:

”Den kinesiske erhvervsmand Lam Kok nåede at underskrive aftale om køb af Chateau de la Rivière i Bordeaux, før han styrtede ned i en helikopter sammen med ejeren af slottet.

Ulykken skete i fredags og politiet har efterfølgende i flere dage søgt efter ligene i Dordogne-floden, men indtil videre uden resultat. Udover den kinesiske rigmand Lam Kok var også den oprindelige ejer James Gregoire, Kok’s 12 årige søn samt den kinesiske professor i økonomi Wang Peng fra Bordeaux i helikopteren. Helikopteren blev fløjet af James Gregoire, som selv ejer helikopteren og efter sigende er en rutineret pilot.

Dele af helikopteren blev fundet mandag, men ingen af de fire personer er endnu blevet fundet. Dordognefloden har en kraftig strøm og det er derfor svære betingelser for redningsteamet at arbejde i.

Turen var et punktum for handleren, som skete mindre end 24 timer før ulykken og hvor Chateau de la Rivière blev solgt for omkring 230 mio. kr. I øvrigt den største slotshandel i Bordeaux til dato. Chateau de la Rivière er kendt som et af de ældste og mest hæderkronede slotte i Fronsac.

Lam Kook har skabt sin formue på te og ejendomme i Pu-regionen i Kina og havde planer om at lave Chateau de la Rivière om til et luksushotel. Slottet har tidligere være ude for tilsvarende ulykke, da den tidligere ejer Jean Leprince på tilsvarende facon blev dræbt i en helikopter ulykke i 2002.”

Her er selvfølgelig tale om en forfærdelig ulykke. Man kan kun dybt beklage, at en sådan ulykke rent faktisk finder sted. Desforuden kan det undre, at historien, om jeg så må sige, gentager sig. Hvor tragisk.

Verner  

GLÆDELIG JUL

En lille pige jeg kender går Lucia-brud.
Hun er da sød ikke?

Mens jeg sidder her ved computeren og skriver, tænker jeg på at drikke mig et glas vin, næsten altid dejligt, ikk’? Blot rolig nu, der kommer et glas på bordet ved spisetid, som sædvanlig. Så alt er helt Ok, hvis ikke lige det forholder sig sådan, at man jo ikke kan drikke hele tiden. Så derfor gælder det om at indtage lidt mindre, men bedre. Heri er heller intet nyt.

Går man til blade og aviser i denne tid, er de ikke alene fyldt med anvisning på, hvad vi skal drikke til julemaden, hvilken vin, der er bedst etc., men også annoncer og reklamer med temaet ”Årets Julevin”. Sikke da noget vrøvl. Der findes naturligvis ikke nogen julevin, højst er nogle vine bedre end andre til den danske julemad. Alle disse anvisninger er trættende, men måske hjælper de nogle, som er usikre på sagen. Så læs det endelig, og husk at købe et par flasker, nu hvor der er tilbud.

Imedens kan vi glæde os over alle juletraditionerne, som veksler fra familie til familie. Jeg selv har overværet flere Lucia-optog igen i år, som optakt til julen, og ungerne var så søde. I har naturligvis egne traditioner i jeres familie, ikke sandt?

Til julemaden?

Oven i alt dette kommer allerede nu før jul tilbud på champagne mht. konsumering nytårsaften. Vi skulle jo gerne drikke champagne nytårsaften. Her kan man trøste sig med en del tilbud på Champagne NV (Non-vintage; ikke-årgangschampagne). De fleste champagnefirmaer har deres NV på tilbud, foruden deres ekstremt dyre stjerne mærker. Champagne kan være en meget stor vin.

Er man på et tidspunkt på ferie i Paris, er det en stor oplevelse at tage TGV’en (højhastighedstog) til Reims og besøge et af de store gamle champagnehuse f.eks. Ruinart med de særligt fantastiske kældre.

Drik mere Champagne!

To billeder af Ruinarts
fantastiske Crayere (kældre)

- OG GODT NYTÅR  

  

Verner

I Kana'ans land

Arkæologer har fundet en 3700 år gammel vinkælder i ruinerne af
Kana'an paladset i Israel

Kælderen, der indeholdt 40 keramikkrukker, som hver kunne rumme 49 liter vin, blev fundet nær byen Nahariya i det nordlige Israel. Kemiske analyser er nu med til at fastlægge, hvorledes man producerede vin for 3700 år siden. Bl.a. kan man fastslå, at det primært var søde vine, som blev produceret og sandsynligvis gemt til specielle lejligheder i paladset.

Andrew Koh fra Brandeis Universitetet fandt endvidere spor af ingredienser som honning, mynte, enebær og kanel bark, hvilket kan indikere man har brugt disse til at krydre vinene. Alle krukkerne var lavet på samme vis, hvilket også givet betyder, at de er lavet af samme pottemager. Og derudover har analyser vist, at hver krukke indeholdte den samme opskrift på vin, hvilket indikerer at man har formået at producere vin på en meget konsistent facon.

Vin eksisterede allerede før mennesket trådte ind i historisk tid. Den ankom østfra sammen med civilisationen. Kendsgerninger herom, malet på papyrus, prentet i lertavler og graveret i gravkamres stenvægge, fylder bindstærke værker. Mennesket, som vi kender det, arbejdende, stridende, elskende og bekymret, træder så at sige ind på scenen, bærende en krukke vin.

Omkring 5000 f.Kr. kom vinstokken fra Kaukasus eller Mesopotamien, nogle hævder med bestemthed, at oprindelsesstedet var øst for Sortehavet, hvilket er relativt tæt på de to førstnævnte områder.

Men en 3700 år gammel vinkælder, det er da noget. Vinen man har lavet og drukket i paladset i Kana’an har, som jeg ser det, været hvad vi i dag ville kalde en dessertvin, forklaret ved al det, som man har fyldt i basisproduktet for at konservere det. En sød dessertvin. Men altså vin.

Og det var længe, længe før, der var tænkt på Jesus Kristus. Ellers har jeg ikke læst Biblen omhyggeligt nok.

Gammelt kort med Kana'ans land vest for Jordan floden

Verner