fredag den 22. december 2017

Julen er nær !



Nu sker det snart! Om et par dage er det juleaften - igen! Det er på tide at sige glædelig jul, for lige pludselig står gæsterne i døren, store som små. med forventningens glæde i øjnene. De glæder sig sådan, lige som os andre, der kom til at spørge dem, om ikke nok de kom og fejrede juleaften sammen med os. Og det ville de gerne! Det er dejligt.
Året gik med mange forskellige gøremål. Der var mange sammenrend med venner og familie, hvor der også, som forventet, blev smagt og drukket en del forskellige flasker vin. Herhjemme i Danmark har vininteressen aldrig været større, skulle jeg tro. Det er egentlig også underligt, når man tager i betragtning, hvor gammel vinens historie er. 
Efter alt hvad man ved om dette emne, skulle vinens historie være begyndt 6000 år før vores tidsregning, altså for 8000 år siden, på sletterne øst for Sortehavet, der dengang ikke var meget større end Arre Sø i Nordsjælland, eller sådan noget lignende. 
Men nok om det.
Hvis du / I skal drikke et glas vin til julemiddagen, så sørg endelig for, at det bliver et pænt og tilfredsstillende glas. 
- Et godt glas!


Med ønsket om en glædelig jul

Verner

lørdag den 16. december 2017

Vinen til julemiddagen 2017

Chateauneuf du Pape 2015 - Pierre Henri Morel


Vinen til julemiddagen

Indrømmet, jeg har tidligere skrevet om dette emne, som lige i disse dage, i anledningen af den tilstundende højtid (julen, sic!), atter dukker op i aviser og blade. År for år læser vi os igennem eksperternes dom. Denne dom baseres på tilsendte flasker, som kan tænkes at være den rette ting at drikke til julemiddagen, dvs. til hovedretten.
Denne hovedret; den danske julemad, som er nationen hellig, drejer sig for det meste om stegt and, gås eller flæskesteg (mellem kam) med tilbehør af indmad, tilberedte æble / svesker, rødkål og brunede kartofler, alt sammen med brun sovs til, fremstillet vha. stegesky mv.
Det var en ordentlig smøre, ikke?
Så derfor skal vinen til dette være en rødvin med høj alkoholprocent, mørk farve og en smule restsødme i smagen. Det skal det være, hvis ikke man vælger at renoncere lidt på indtagelsen af de søde brunede kartofler og den søde / syrlige kål.
Og det kan man gøre, hvis vindrikningen er meget vigtig for én. Men så er det jo ikke en rigtig juleaften, vel?
I dagbladet Politiken i dag gør bladets to meget dygtige vin-smagere boet op, altså hvad drikker vi så, hvis vi også skal spise brunede kartofler og rødkål?

Politiken:
”Når kriterierne for et succesfuldt vinmæssigt match til julemiddagen er tyngde, alkohol og sødme er Amarone della Valpolicella et oplagt valg. Især har vinen ikke sjældent den lille mængde restsukker, der gør hele forskellen i mødet med de sukkerbrunede kartofler. Andre vine, der alene opleves sødmefulde, er det lige pludseligt ikke sammen med karamellen, og så knækker filmen let.”

Jeg selv vil foretrække en Chateauneuf du Pape, som har den omtalte restsødme; Spørg vinhandleren. I det hele taget vil jeg foretrække Rhone-vine, men det er mit valg.

Til julemiddagens hovedret vil jeg drikke
Saint Cosme Cotes du Rhone rouge 2015, og give afkald på de brunede kartofler, og kun sparsomt indtage rødkålen.
Det bliver stort.

Til forretten, røget laks, vil jeg drikke et glas hvidvin fra Lugana: Ca Maiol.
Men det er jo en helt anden sag.
Sluttelig vil jeg lige bemærke, at en julemiddag med børn og børnebørn ikke giver ro til udvidede smags sessioner, med lang tid til at smage og overveje vinens smag, duft etc., gem dette til en anden dag, hvor der er ro.

Glædelig jul herfra.



Verner




søndag den 3. december 2017

Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris

LE PREARE

Valpolicella Classico
Superiore
Ripasso
Turris

LE PREARE

Intet nævnt – intet glemt!

Allerede i ungdommens dage, i længst forsvundne tider (sic !) var det en oplevelse, at komme til Italien, i første omgang til Garda Søen. Det var det helt vilde, thi man rejste ikke meget i disse dage. Danskerne var ikke vant til at rejse. Så meget desto bedre, når man så kom af sted. Et af de steder, der havde danskernes bevågenhed var Garda Søen. Simpelthen, og det var alle tiders. Livet var fantastisk, og Italien med dette.
Det var helt utroligt, at kunne drikke en Chianti, fordi man ikke var så vant til at drikke vin hjemme i Danmark. Men så kom man til Garda og på hotellerne kunne man f.eks. bestille en flaske Chianti, især huskes en vinproducent, som hed Melini, kendt også i dag for sine fine røde Chiantier. Det er underligt efter så mange år, synes jeg.

Men desuden var det muligt også at slukke tørsten i Bardolino og Valpolicella. Den sidstnævnte ses også i dag i glimrende udgaver. Det er som regel lette, charmerende udgaver, næsten karafel-vine, men desuden fremstilles de i meget seriøse udgaver d.d. Der er mange på markedet, de bedste er gode, som den jeg snarest skal omtale.
Med hensyn til Valpolicella skal man desforuden, i dag i hvert fald, være klar over, at der fremstilles fire forskellige vine i det lille distrikt lige øst for Garda Søen.
Det dreje sig om følgende vine:


Valpolicella
Valpolicella Superiore
Amarone
Reciotto


Det, der her har interessen er den nedennævnt udgave af Valpolicella.
I den vin, der omtales her, har vi en Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso.
Alt dette betyder, at vinen er fremstillet i den oprindelige zone (Classico), at spiritus indholdet er ½ til 1 grad højere end normalt (Superiore), at vinen har eftergæret på bundfaldet (kvaset) fra fremstillingen af Amarone (Ripasso).


Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris
LE PREARE

Denne dejlige Valpolicella fremtræder med en flot mørk og tæt farve.
Den har en kirsebærduft med et bittert anstrøg fra Corvina druen, med et lille bitte præg, ligesom fra et skovstykke med kirsebær, fra jordbunden (underligt tør).
Smagen er tør og krydret. Igen skovkirsebær.
Det er en dejlig vin, second to none til det italienske køkken.
Hvad Turris står for? Tja, hvem ved – måske navnet på en enkeltmark?


Verner






torsdag den 9. november 2017

Vin

Blanquette de Limoux 
Billedet er her kun brugt, som illustration!

For ganske nylig, her lige den anden dag, har jeg bemærket, at der i Japan, iflg. oversigten i nærværende blogprogram, har  været 96 sidefremvisninger af min blog om vin. Altså samme dag! Nu er det jo ikke til at sige nøjagtig hvad det indebærer? Har de pågældende mennesker bare lige set et blogindlæg, inden de bladrer videre, eller har de forhåbentligt læst det pågældende? 
Man ved det ikke!
For nu at få et glas godt glas vin, er det nødvendigt at kunne klare en ting, som etiketlæsning; at forstå alt det, som står på etiketten. Det kræver trods alt en del, men kan læres.
Ydermere bør man følge nogle få, men gamle regler for, hvordan man sikrer sig det størst mulige udbytte af vinen.
Der er flere grundregler for dette.

Vinen skal være korrekt lagret.
Vinen skal være drikkemoden.
Vinen skal være korrekt tempereret.
Man skal på forhånd gøre sig klart til hvilket formål vinen skal anvendes.
Vinen skal passe til det, der skal spise, hvis dette altså er formålet.

Opfyldes alt dette, er det jo ingen sag!

Til illustration af dette kommer følgende eksempel!

Så sent som i går var jeg til en middag hos gode, gamle venner. Her skulle vi spise en god middag. Det blev det da også.

Vi startede med et velkomstglas, en hvid Vin Mousseux fra Beaujolais. Det var en såre dejlig vin, som havde alt det, man gerne vil opleve. Den duftede af rugbrød og biskuit. Sandsynligvis produceret udelukkende på Chardonnay. Smagen var tør (Brut), men med et lille strejf af sødme fra helt modne, førsteklasses druer. 
Perfekt valg.
Til en fantastisk vellavet suppe på jordskokker, med bl.a. torsk, blev serveret en lys, tør grosslage Mosel. Grosslage er ikke ligefrem anbefalelsesværdigt (se også de tyske vinregler, som findes på tryk). Vinen var alt for let - og for kold. 
Et ringe valg.
Og hovedretten, grillet kalvefilet med en super mixed salat til, blev fulgt af en siciliansk rødvin. Dejlig vin, fint smagende; men alt for sød. 
Her var der tale om et uheldigt valg.

Altså én ud af tre vine blev ramt lige i plet.

Én ud af tre. Ikke godt nok. Men vennerne er gode nok. Som altid søde og rare.




Til trøst for mig selv, har jeg tilladt mig at tage en dejlig stor Cognac (Napoleon / XO) til et madprogram i tv - efter et herligt glas vin til dagens diner. Man må have nogle glæder ikke, trods alt?
Til beroligelse af læseren, skal nævnes at Cognac er destilleret vin. Altså et vinprodukt!


Verner

søndag den 29. oktober 2017

Madrid i oktober

Taberna El Tempranillo - Madrid




Madrid er som bekendt hovedstad i Spanien, et udsøgt rejsemål for videbegærlige turister. Her er masser at lære og opleve. Det gælder naturligvis også på vinområdet. Spanien er et stort vinland, og interessant ud fra mange synsvinkler desangående. Der er i så stor en by masser af muligheder for at smage, og ikke mindst købe vin, naturligvis.




Så hvorfor ikke besøge Taberna El Tempranillo, nævnt i flere guides for Madridrejsende. Som sagt så gjort. Vi bad hotellet ringe efter en taxa, for der var langt ud til det kendte etablissement. Man skulle komme præcis ved åbningstid, hvis man ville have et bord, og ikke bare stå op. Taberna El Tempranillo er både en vinbar og en tapas-restaurant. Ringe og bestille et bord var umuligt om eftermiddagen, hvor der var lukket.
Vi nåede frem lige ved åbningstid, fik et bord lige for næsen af andre danskere, dog var også de heldige.
Vinbaren havde et kæmpe udvalg af spanske vine, og et fortræffeligt køkken.

Vi var fire personer og til de meget lækre tapas drak vi først en flaske:

Vina Sastre – Ribera del Duoro
Bodegas Hermanos Sastre
Mørk grænsende til sort, tør, slank og meget velsmagende, med mindelser om sorte skovkirsebær.


Dernæst en flaske:

Godello – Rias Baixas, Galicien
Ukendt producent*)
Hvidvin, med smagsnoter henad fersken.

Imellemtiden var det strømmet ind med kunder i vinbaren, de stod op, næsten på nakken af hinanden. Stor stemning, megen støj. Vi var i Spanien, og det går ikke stille for sig på en populær vinbar.
Festligt, folkeligt og fornøjeligt.

Vi tog en taxa tilbage til hotellet!


Verner



*) Det var ikke muligt i al hurlumhejet, at få noteret navnet på producenten af denne dejlige flaske hvidvin!




lørdag den 30. september 2017

Clairmont Clasique 2015


Clairmont Clasique 2015
Crozes-Hermitage
Valleé du Rhône

Denne vin er produceret på 100 % Syrah. Crozes-Hermitage er den største appellation i det nordlige Rhone. Ikke den, der giver de absolut bedste vine, men, vil de fleste medgive; absolut drikkelige. Syrah giver kraftige, parfumerede rødvine, som vinder ved lagring, dog ikke Crozes-Hermitage, som drikkes unge, for det meste. Men de øvrige meget berømte appellationer i området kan gemmes i mange år. Men, så taler vi også om en helt anden pris.

Jeg bliver aldrig en ynder af Syrah, som excellerer med en vis robust intensitet. En klassisk drue bliver det aldrig. mange vindrikkere ynder den alligevel, men maser af litteratur beskriver den helt rigtig, som  en hardnitter!

Dagens middag, herlige bøffer med gemyse; nogle af årstidens dejlige grøntsager, gik vinen ikke til. Overbud. Anderledes til den efterfølgende herligt modne, franske gedeost, hvor der var succes. Her passede den glimrende Crozes-Hermitage helt fint. Lige efter lærebøgerne; man skal altid afpasse vin og middag til hinanden!  Altid.

Nej, det er ikke lige mig, men, en fin, helstøbt Crozes-Hermitage.

Jeg foretrækker så absolut, den meget mere indtagende Côtes du Rhone fra Saint Cosme, også 100 % Syrah !!! 

(Se også blogindlæg af 13. november 2016).




Verner





tirsdag den 26. september 2017

Fabio Contato


Fabio Contato Lugana DOC 2012

Fabio Contato Lugana DOC 2012

Denne specielle Hvidvin er opkaldt efter ejeren af Azienda Agricola Provenza, og druen Trebbiano Lugana er udvalgt fra gårdens ældste vinmarker, og er deres topselektion.

Vinen ligger og modner i franske egetræsfade i 6 måneder og derefter 3 måneder på flaske, hvilket giver vinen en god krop.

Mange italienske vine har ikke særlig meget duft, heller ikke denne. Men lidt er der dog, med præg af tropiske frugter.


Vinen er nu topmoden efter fem år, og må skønnes at have et langt liv for sig. Smagen er rig og fyldig med tydelige smagsnoter af honning! Velafbalanceret, rund, rig, dog frisk og meget velsmagende.

Serverings temperatur mellem 12-14 grader.

Alkohol 13,5 % Vol.

Vinen kan erhverves hos Lautrupmindes Vin



Lugana
En lille vinregion i det nordlige Italien kan miste 25% af sine vinmarker til en planlagt jernbaneudvidelse. Regionen hedder Lugana, og den ligger langs de sydlige bredder af Gardasøen meget tæt på Verona. Lugana fokuserer på en hvid drue, de kalder Turbiana (som er lidt af et mysterium, jeg vil forklare nedenfor) for både mousserende og stille vine. Så nu undrer vi os alle sammen:

Lugana's drue, Turbiana, er lidt af et mysterium. For længst var det antaget at være en variant af Trebbiano (Cognac druen) kaldet Trebbiano di Lugana. Derefter opdagede en forsker, at det faktisk ikke var Trebbiano. Endelig viste DNA-profilering i 2008 os, at Turbiana er Verdicchio.
Den italienske vindruesekspert Ian d'Agata mener, at Verdicchio er en af ​​Italiens store hvide vine.

- Hvor har han dog ret!!!



Verner